Kertemindevejen 9, 5290 Marslev
Historisk proprietærgård med herskabeligt hovedhus, store udbygninger og en bekvem beliggenhed øst for Odense
I fredelige omgivelser i udkanten af Marslev ligger Rudskovgård, som er et markant bygningsværk med dybe rødder i byens historie. Den herskabelige landvilla fra 1911 udstråler arkitektonisk charme og rummer velbevarede originale detaljer i kombination med moderne komfort. Boligens 305 kvadratmeter er fordelt over to etager og suppleres af en 40 kvadratmeter stor kælderetage. Der medfølger tre sammenhængende udbygninger, en parklignende have og panoramaudsigt over åbne vidder.
Fra proprietærgård til liebhaveri
På matriklen står den velproportionerede rødstensvilla og indrammer gårdspladsen sammen med udbygningens to længer. Rudskovgård var oprindeligt en af de store proprietærgårde med en central placering inde i Marslev by. Efter en voldsom brand i 1907 valgte det lokale oldermandslaug at støtte ejeren i genopbygningen under den forudsætning, at gården blev flyttet uden for landsbyen for at mindske fremtidig brandfare. Derfor knejser bygningerne i dag i byens periferi.
Arkitektonisk charme
I hovedhuset oplever man en funktionel bolig med gavmilde lysindfald, nutidige løsninger og elegante dekorationer. Man begynder i hallen, hvor der er kig til førstesalen, og en svungen trappe forbinder de to etager. Tre højloftede stuer ligger en suite, forenet af fløjdøre og solide plankegulve samt udsmykket med stukkanter og stukrosetter. Et stort bryggers, et grovkøkken og et badeværelse fuldender rumfordelingen i stueetagen. På overetagen kan man indrette endnu en stue på det rummelige repos, og herfra tilgår man tre værelser og et badeværelse med indbygget spabad og bruseniche.
Skovhave med sol og horisonter
Udelivet udfolder sig i frodige rammer på den store grund, hvor terrasser på begge sider af huset gør det nemt at finde en plads med sol eller skygge. På en hævet træterrasse med glasværn betragter man haven, hvor solen går ned i horisonten. På modsatte side er det muligt at nyde morgensolen på en stor stenterrasse med rådhusbelægning. Haven omkranser bebyggelsen med lysåbne græsarealer, høje træer og varieret beplantning.
På landet og i byen
Beliggenheden forener den landlige fred med byens bekvemmeligheder. Man bosætter sig ganske tæt på fornødenheder og fritidstilbud i Marslev, hvor man også finder det bevarede bystævne. Her repræsenterer stenene omkring stævnetræet byens oprindelige gårde, og det lokale bylaug mødes fortsat årligt for at holde historien og fællesskabet i hævd. Samtidig er man ideelt placeret i forhold til infrastruktur og storbyliv. På et øjeblik tilgår man motorvejsnettet, og det tager ikke mere end et kvarter at køre til Odense centrum. Området omkring Odense er i vækst med etableringen af store arbejdspladser i Tietgenbyen, herunder Novo Nordisk, samt Nyt OUH og Forskerparken, hvilket gør placeringen attraktiv for fremtiden.
Vil du kontaktes?
Mægler
Morten Nyegaard
- Indehaver og ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser