Eghavevej 49, Troense, 5700 Svendborg

Moderne villa i klassiske klæder i fremragende omgivelser på Tåsinge

Troense er en af Sydfyns suverænt mest charmerende byer, og konkurrencen her omkring er benhård. Det er også en af de mest eftertragtede byer at bo i, og der skal ikke mere end en køretur ned ad hovedgaden, forbi havnen og videre ned mod Valdemars Slot, til at overbevise enhver. Og det er i præcis disse helt særegne landskaber, hvor der er historisk charme og havudsigt i lige dele, at denne moderne og vedligeholdelsesfri villa ligger med sit afdæmpede, men ikke desto mindre gennemført elegante og klassiske udtryk.

En moderne bolig i historiske omgivelser

Den kridhvide facade, de mange sprossede vinduer og terrassedørene, som forener huset og haven, og det røde tegltag fremstår med en enkelhed, der er kendetegnende for nyere boliger. Denne er fra 2014 og falder således pænt inden for denne kategori, men alligevel er der ikke tale om, at ejendommen på nogen måde bryder med den helhedsoplevelse af lokalområdet, som hersker i en by, der er så velbevaret, som Troense er.

At huset alligevel passer ind er et resultat af arkitektens store forståelse for det historiske miljø, og det er detaljer på murværket såsom gesimserne ved gavlene og under tagrenderne foruden den markante skorsten, som sender æstetiske fangarme tilbage i tiden. Ejendommens stil er undertiden blevet kaldt for “Troensestil”.

Husets nærmest uendeligt mange kvaliteter

Arkitektens anstrengelser med at få det ydre tilpasset miljøet har på ingen måde lagt begrænsninger i forhold til raffinementerne inden døre. Det er yderst komfortabelt, hvilket man kan tilskrive en kombination af praktiske foranstaltninger såsom jordvarmeanlægget, den eminente akustik og gulvvarmen på begge etager, men også den måde, som lyset gennemstrømmer boligen, har været genstand for arkitektens opmærksomhed.

Det er ikke til at tage fejl af. Intet er overladt til tilfældighederne, og som man bevæger sig rundt i boligen, opdager man til stadig, at rummenes størrelser er perfekt balancerede. I stueplanet er stuen og køkken-alrummet naturligt opdelt i to ved den dobbeltsidede pejs, og mens køkkenet er bygget med hvide, glatte fronter og en slank bordplade, så er der ikke færre end tre dobbeltdøre til haven i stueafdelingen.

Etagen bliver fuldbragt af et regulært værelse, at bryggers og et badeværelse, og på førstesalen er den lyse og indbydende atmosfære videreført, og der finder man et møblerbart repos, tre værelser og et badeværelse. Det er også fra førstesalen, at man kan skue ud over indsejlingen til Svendborgsund og se så vidt og bredt, at både Thurø og Langeland er en del af udsigten.

Haven, strandparcellen og beliggenheden i bredere forstand

De mange dobbeltdøre i boligen leder direkte ud på det store terrasseareal, der løber rundt om hele huset. På sydsiden er terrassen bredest og størst, og med hensyn til den grønne del af haven er der en veltrimmet plæne, som danner underlag for flere gamle frugttræer, bærbuske og mere endnu. På grunden ser man også en dobbeltcarport med indbygget udhus, der er både isoleret og opvarmet. Til ejendommen hører en strandparcel, som man deler med tre andre ejendomme. Den når man via en trappe fra Troense Strandvej.

Troense er, som det allerede er blevet mere end antydet, et helt unikt sted, og det er samtidig evident, at beliggenheden er overordentligt fordelagtig i forhold til landskaberne og de øvrige byer i omegnen. Først og fremmest er der oceaner af smuk natur på Tåsinge, hvor eksempelvis skovene ved Valdemars Slot er en nærmest uudtømmelig kilde til gå- og løberuter, mens der på samme vis ikke er ret langt til de mange og diverse tilbud i Svendborg. Den nemme adgang til motorvejsnettet mod Odense er også en væsentlig kvalitet, da man kan imødese korte rejsetider, hvad end man skal rundt på Fyn, til Jylland eller i retning mod Sjælland.

Afstand til ...

  • Indkøb8 minutter
  • Badestrand2 minutter
  • Skole8 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser