Kertinge Bygade 57, Kølstrup, 5300 Kerteminde

Velholdt villa i landzone med panoramaudsigt, 7,5 hektar jord og adgang til fjorden

Mellem Kertinge og Kølstrup ved Kertinge Nor finder man denne velproportionerede ejendom. Der er tale om en tidligere landejendom, som i 2008 blev erstattet af en fuldmuret og arkitekttegnet etplansvilla. Med et boligareal på 166 kvadratmeter og et betragteligt jordtilliggende på godt 7,6 hektar, hvis skel går til fjorden, henvender stedet sig til dem, der søger en tilværelse i rolige naturomgivelser med plads til udfoldelser.

Tidløs arkitektur i det åbne landskab

Villaen fremtræder med et afdæmpet og solidt formsprog, der harmonerer med det åbne landskab. Den er udført i gule mursten med et valmtag, hvor solfangere er diskret integreret. Dette anlæg supplerer gasfyret, og der er indlagt gulvvarme i samtlige rum. Huset er bygget med tanke på fremtiden og udmærker sig ved en handicapvenlig planløsning med brede døråbninger. Til ejendommen hører tillige en ældre staklade fra 1950, som besidder et åbenlyst potentiale for ombygning til hestestald eller faciliteter til andet dyrehold. Den vidtstrakte jord er samlet omkring bygningssættet og grænser ned til fjorden. Arealerne er på nuværende tidspunkt bortforpagtede.

Lys, luft og gennemtænkt rumfordeling

Inden døre møder man et lyst hjem, hvor store vinduespartier inviterer dagslyset og omgivelserne indenfor. Særligt fra opholdsrummene har man en uforstyrret udsigt over egne marker og vandet. Planløsningen er centreret om et åbent opholdsmiljø med dagligstue og køkken-alrum, og i tilknytning til køkkenet er der et praktisk viktualierum. Læg også mærke til pejseindsatsen i stuen, som beriger stemningen i aftentimerne. Dernæst rummer boligen tre værelser, der alle er forsynet med indbyggede skabe, samt to badeværelser og et bryggers. Værelserne er indrettet i særskilte sektioner, hvoraf den ene er afsat til et soveværelse med eget badeværelse og udgang til haven.

Via bryggerset i modsatte ende af huset kan man tilgå et stort værksted, hvor der er gulvvarme og dobbeltdør til haven. Dette areal er oplagt at inddrage til beboelse ved behov. Der er også en integreret, dobbelt carport med adgang til boligen.

Udeliv med fjorden som kulisse

Der er mange steder at nyde udelivet på grunden, og det er næsten altid i selskab med udsigten. Store terrassearealer er anlagt omkring huset, så man altid kan finde en plads med sol, skygge og læ. Fra den vestvendte terrasse er der fuldt udsyn over kyststrækningen og noret, mens man fra østsiden af huset ser solopgange over markerne. Haven fremstår velplejet med fine bede, græsarealer og faciliteter til leg. Der er også et drivhus. For den dyreinteresserede er grunden oplagt til anlæggelse af folde, mens andre blot vil værdsætte følelsen af privatliv og det privilegium, det er at kunne krydse egen jord og ende ved vandkanten.

Landlig idyl og et aktivt lokalsamfund

At bosætte sig ved Kertinge Nor opfordrer til en fredelig tilværelse i den fynske natur. Alligevel kan man engagere sig i lokalsamfundet, hvor der er et rigt foreningsliv og jævnlige fællesarrangementer. Ydermere befinder man sig blot tre kilometer fra den nærmeste folkeskole, sportshal og daginstitution i Nymarkshuse, og køreturen til Kertemindes stemningsfulde byliv og havnemiljø er også ganske overkommelig.

Afstand til ...

  • Skole5 minutter
  • Indkøb8 minutter
  • Kerteminde12 minutter
  • Togstation14 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Per Jensen

  • Ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser