Grønnegade 30, Tåsinge, 5700 Svendborg

Historisk villa med romantisk have og brugbart udhus i det maritime Troense

I det gamle søfartssamfund Troense på Tåsinge finder man mange historiske huse, og dette eksemplar er et af de største på Grønnegade. Hovedhuset fra 1872 er ledsaget af et baghus i bindingsværk, og sammen med haven udgør ejendommen et vidnesbyrd om lokalområdets kulturhistorie. Huset er løbende og nænsomt vedligeholdt, hvorved alle opdateringer er foretaget med respekt for dets oprindelse. Resultatet er en harmonisk kombination af fortidens formsprog med nutidens praktiske behov.

Klassisk formsprog med rødder i frugtavlen

Ejendommen blev opført som husmandssted med æbleplantage under Valdemar Slot og knytter sig direkte til Troenses historiske udvikling. Tilbage i 1750 begyndte kammerherre og godsejer Niels Juel at nedlægge gårde i området for i stedet at etablere husmandssteder i Grønnegade og fremme frugtavl. Det blev en markant succes og selve grundlaget for Troenses storhedstid og skibseksport. På grunden er det særligt baghuset i bindingsværk, der står tilbage som et velbevaret levn fra den tid, mens det nuværende hovedhus blev opført omtrent et århundrede senere under byens maritime guldalder. Hovedhuset er udført med pudsede facader, hvide sprossevinduer og rødt tegltag, og tagbeklædningen på den ene tagside samt de to skorstene er fornyet inden for det seneste årti. Også det halvvalmede tegltag på baghuset er nyere.

Historisk bevidsthed i boligen

I det nyere hovedhus møder man en bolig, hvor mange oprindelige detaljer og materialer er bevaret og forenet med funktionelle rumforløb og glimrende lysindfald. I stueetagen træder man ind i store, lyse opholdsrum, hvor loftsbjælker, plankegulve og fyldningsdøre understreger byggeperioden. Køkkenet fremtræder tidløst med hvide skabe, og alligevel matcher det den traditionelle byggestil, ligesom det står side om side med et autentisk brændekomfur. Ved køkkenet er der også et viktualierum, mens et badeværelse med separat toilet fuldender rumfordelingen i stueetagen.

På overetagen ankommer man til et rummeligt repos med adgang til tre værelser, og ved behov kan man dele det største værelse i to. Endelig får man gavn af det store baghus, som besidder mange anvendelsesmuligheder. Det er blandt andet afsat til et kontorlokale med klinkegulv og højt til loftet samt et badeværelse med sauna, et vaskerum og et værksted. Der er også en uudnyttet loftsetage.

Uderum i skyggen af æbletræerne

Omkring bebyggelsen danner haven en ugeneret og romantisk ramme om udelivet. Mellem de to bygninger er der pigstensbelægning, som binder husene sammen i et stemningsfuldt gårdmiljø. En hævet træterrasse ligger langs med stuen i hovedhuset, mens der ved baghusets sydgavl er anlagt en stenterrasse. Den opvoksede prydhave bærer tydelige spor af ejendommens fortid med gamle æbletræer, der står som levende monumenter fra den oprindelige plantage. Resten af haven byder på en varieret, frodig beplantning med naturlige rum til fordybelse.

Maritim kulturarv mellem skov og sund

Troense er kendetegnet ved en rig, maritim kulturhistorie og særdeles naturskønne omgivelser. I 1860, da byen var på sit højeste og indbyggertallet passerede 1.000, blev velstanden drevet af en omfattende stykgodssejlads, der strakte sig helt til Amerika og Asien. I dag er det tidligere fæstegods et velfungerende lokalsamfund nær skov og vand. Fra ejendommen har man gåafstand til Troense Lystbådehavn samt let adgang til skoler og indkøbsmuligheder, og man befinder sig blot ti minutters kørsel fra det righoldige kulturliv og bymiljøet i Svendborg.

Afstand til ...

  • Troense Lystbådehavn2 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Skole5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Per Jensen

  • Ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser