Filosofgangen 122, 2. th., 5000 Odense C

Veldisponeret lejlighed i Odense C med naturen i baghaven og brugsret til parkeringsplads

Midt i Odense, hvor byens tilbud møder naturen i Munke Mose, ligger denne femværelses lejlighed. Boligen udmærker sig ved gavmilde lysindfald og fleksible indretningsmuligheder, og man kan glæde sig over to altaner, hvoraf den ene fungerer som en integreret udestue. Omgivelserne er rolige og grønne, og alligevel har man bymidten lige ved hånden.

Dynamisk arkitektur og grønne omgivelser

Det er en velholdt rødstensejendom fra 1981, der rummer lejligheden, som man finder på anden sal. Arkitekturen er dynamisk med forskudte bygningskroppe og niveauer, der falder naturligt ind i det kuperede terræn. Ligeledes er ejendommen tilbagetrukket fra trafikken på Sdr. Boulevard og omkranset af velplejede græsarealer og rig beplantning, som slår tonen an og skaber et roligt, indbydende nærmiljø.

Lys og fleksibel indretning

Når man træder ind i boligen, vil man bemærke den lyse og rummelige atmosfære. Entréen udmunder i en stor stue, hvor der er masser af plads til at indrette særskilte sektioner med spisebord og sofaarrangement. Sollyset strømmer ind gennem et sydvendt vinduesparti med skydedøre til den store altan. I modsatte ende af stuen er der adgang til soveværelset, hvor der er indbyggede garderobeskabe. Det er også herfra, man tilgår den mere beskedne altan, der vender mod Ansgar Kirke.

Tre øvrige regulære værelser bidrager til mængden af indretningsmuligheder. Det ene er i direkte forlængelse af køkkenet og er derfor oplagt at inddrage, hvis man ønsker at udvide køkkenet til et køkken-alrum. Endelig er der et gæstetoilet og et badeværelse med bruseniche, begge i tilknytning til entréen.

Natur og byliv i forening

Den største af de to altaner er både overdækket og fuldt inddækket med glas, hvilket betyder, at den i praksis fungerer som en lys udestue, man kan benytte året rundt. Altanen vender mod syd og har udsigt i retning af de grønne trækroner og det rislende vand i åen. Derudover vil man opleve at være ugeneret, når man færdes på altanen.

Kombinationen af naboskabet med Munke Mose og nærheden til midtbyens mange tilbud gør beliggenheden til noget helt særligt. Man bosætter sig lige op ad naturen ved Odense Å, hvor gåture foregår ad stierne langs vandet. Til den ene side kan man spadsere langt mod Fruens Bøge i syd, mens man til den anden side når caféer, restauranter og specialforretninger efter ganske få skridt.

Afstand til ...

  • City1 minut
  • Hverdagens fornødenheder1 minut
  • Munke Mose2 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser