Willemoesgade 7, 5610 Assens
Markant byvilla med erhvervspotentiale og havneudsigt i Assens
På en synlig og præsentabel hjørnegrund midt i Assens står den imposante byvilla fra 1925, som gennem tiden har dannet ramme om både bolig og erhverv. Bygningen rummer et samlet areal på 290 kvadratmeter, der fordeler sig med 165 kvadratmeter beboelse og 125 kvadratmeter erhverv. Ejendommen besidder et stort potentiale for at kombinere privatliv med eksempelvis en liberal praksis eller anden virksomhed. Dertil hører en stemningsfuld, afskærmet gårdhave og ikke mindst et behageligt udsyn over vandet og Assens Havn.
Klassisk byggekunst i velbevaret stand
Ejendommen er et strålende eksempel på dansk murermesterarkitektur fra begyndelsen af 1900-tallet, sandsynligvis inspireret af bevægelsen Bedre Byggeskik. Stilen er kendetegnet ved solide materialer, gode proportioner og enkle dekorationer. Villaen står i røde, fuldbrændte facadesten med muret pyntegesims samt originale palævinduer og et stejlt valmtag beklædt med sorte teglsten. Tegltaget blev skiftet omkring år 2000. Bygningens karakteristiske udtryk bliver yderligere forstærket af indgangspartiet med buet frontispice.
Herskabelig charme og store rumfornemmelser
Inden døre er de 290 kvadratmeter fordelt over tre etager. Stueetagen er kendetegnet af fleksible indretningsmuligheder, og det er oplagt at indrette lokaler til kontorer, udstilling, kursusvirksomhed og meget andet. Man træder ud i den lukkede og teglstensbelagte gårdhave fra stueetagen, hvor der er rig beplantning, læ og privatliv.
Midteretagen er afsat til den primære beboelse. Her finder man to højloftede stuer en suite, hvoraf den ene er med åben forbindelse til køkkenet, såvel som et regulært værelse med egen adgang til et rummeligt badeværelse. I stuerne er lysindfaldet gavmildt, og de to opholdsrum er forenet af høje fløjdøre og lyse plankegulve. Fra den ene stue er der udgang til en sydvendt altan. Andensalen hører til boligen på første sal, men den kan også fungere som en boligenhed i sig selv. Her venter tre værelser, et badeværelse, et bryggers og et disponibelt rum. Endelig medfølger et kælderrum.
I hjertet af historiske Assens
Villaen er velplaceret midt i Assens' gamle købstadsmiljø, hvor smalle gader og historiske bygninger vidner om byens fortid som en driftig fynsk handelsby. Alligevel oplever man en rolig atmosfære i nærområdet, og der er luft omkring hjørnegrunden. Fra ejendommen er der umiddelbar adgang til det levende havnemiljø og marinaen, som trækker tråde til byens maritime rødder og inviterer til gåture med udsigt over Lillebælt.
Assens er kendt for et velfungerende kulturliv med afsæt i kulturhuset Tobaksgaarden samt en række specialbutikker og spisesteder, der gør byen attraktiv for både tilflyttere og besøgende. Alt er inden for kort gåafstand af denne adresse, og det inkluderer sågar naturskønne omgivelser med sandstrande og skove, der grænser op til bebyggelsen. Heriblandt er City Camp Assens et rekreativt mødested på tærsklen mellem marina, strand og skov.
Afstand til ...
- Assens Havn1 minut
- Indkøb2 minutter
- Badestrand3 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Morten Nyegaard
- Indehaver og ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser