Holse Skovlund, Holsevej 7, 5464 Brenderup Fyn
Gennemrenoveret bindingsværksejendom med jordvarmeanlæg, fleksible udbygninger og naturskøn beliggenhed nær Brenderup
Det er en vellykket forening af historisk bygningsarv og nutidig komfort, man oplever på denne trelængede landejendom på Nordvestfyn. Ejendommen ligger ugeneret med fri udsigt over skov og åbne marker, og beboelsen rummer 176 kvadratmeter i et plan. Der er tale om et bygningskompleks, der bærer på over 200 års arkitekturhistorie og fremtræder i robust bindingsværk med nyere stråtage. Stuehuset blev gennemrenoveret i 2018, og man overtager derfor en tidssvarende bolig med moderne komfort og glimrende lysindfald. Ejendommen er ydermere udstyret med et energieffektivt jordvarmeanlæg.
Vidtstrakt grund og fleksible udbygninger
Grundarealet udgør 6.593 kvadratmeter og består hovedsageligt af en omfangsrig have med opvoksede træer samt et engområde. En stor, sydvendt træterrasse blev etableret i 2021 og forbinder boligens opholdsrum med haven. Stuehuset bliver flankeret af to længer, der rummer henholdsvis en lade og en åben staldbygning. Udbygningerne bidrager til mængden af udfoldelsesmuligheder, heriblandt hold af mindre husdyr og andre pladskrævende hobbyer eller erhverv. Ligeledes medfølger to skure i tilknytning til carporten, og dernæst drager man nytte af en frugtkælder, der fungerer som et svalt opbevaringsrum til frugter såvel som grøntsager eller vin.
Funktionel og indflytningsklar beboelse
Boligen blev senest moderniseret i 2018, hvor alt fra planløsning til vinduer, elinstallationer og inventar blev opdateret. Overalt i stuehuset er der gulvvarme. Centralt finder man et funktionelt Kvik-køkken med sorte træfronter, indbyggede hvidevarer og en køkkenø med blotlagte mursten. Køkken-alrummet danner et naturligt samlingssted i hjemmet, og i åben forbindelse ligger en todelt dagligstue i den østlige fløj. Sollyset strømmer på tværs af hele opholdsmiljøet, og der er udgang til terrassen fra hvert rum.
I modsatte ende af boligen er der tre værelser, et badeværelse og et bryggers. Samtlige værelser er lyse og indretningsvenlige, og det ene er forsynet med walk-in-closet. Badeværelset er indrettet med bruseniche og et Kvik-badmøbel med to håndvaske, og endelig er der praktiske faciliteter i bryggerset, som derudover har egen indgang.
Nordvestfynsk natur og bynær beliggenhed
Ejendommen er placeret ved en stille landevej, hvor man færdes uforstyrret midt i naturen. Bugtende marker og skovområder kendetegner landskabet her syd for Holse Stationsby, og man får den fulde fornøjelse af fred, fugleliv og fornemmelsen af landlig idyl. Brenderup Skov er en del af nærområdet blot halvanden kilometer fra matriklen, hvorefter Brenderup by stiller et rigt udvalg af fornødenheder til rådighed.
For cyklister og gående er det oplagt at benytte den tidligere jernbanestrækning, der i dag fungerer som en tryg, rekreativ sti direkte mellem Holse Stationsby og Brenderup. Der venter et velfungerende lokalsamfund i Brenderup med et aktivt kultur- og foreningsliv, ligesom man får flere gode skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder at vælge imellem. Slutteligt er der nærliggende badestrande og maritime miljøer, blandt andet ved Varbjerg Strand, som er et oplagt udflugtsmål, når man bor her.
Afstand til ...
- Busstoppested1 minut
- Skole5 minutter
- Hverdagens fornødenheder5 minutter
- Motorvej14 minutter
- Middelfart20 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Per Jensen
- Ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser