Bregnør Bygade 24, Bregnør, 5300 Kerteminde

Bynær landejendom med muligheder og idyllisk beliggenhed

Landejendommen kombinerer frihed og masser af plads i fredelige omgivelser med let adgang til Odense og infrastruktur til blandt andet København. I det skønne naturlandskab finder man skovområder samt vand til alle sider, mens der blot er seks kilometer til feriebyen Kerteminde, som tiltrækker gæster med sine skønne strande og indbydende bymiljø. Her får man fred, ro og en stor, nydelig ejendom med nemt vedligehold og minimale omkostninger.

Mulighed for erhverv, hestehold mv.

På den 11.088 kvadratmeter store grund er der ideelle betingelser for både udeliv, dyrehold og projekter, da man har alt fra hestebokse til en lade og store, disponible rum. Alle faciliteterne er der, hvad enten man ønsker at have et lille erhverv, holde heste, etablere et yogastudie eller keramikværksted og meget mere. Tidligere var der for eksempel bryggeri på matriklen. I 2024 blev der lagt jordvarme, hvilket bidrager til lave omkostninger.

Parklignende have med nemt vedligeholt

Trods størrelsen bliver det let at passe den smukke, velanlagte have. Store, gamle træer blomstrer på grunden, heriblandt en flot blodbøg, og drømmer man om at dyrke stauder, køkkenhaver og urtebede, er der gode muligheder for det. Fra stuen træder man ud på en sydvestvendt terrasse, hvor stentrappen leder ned mod haven. Der er rolige kroge og terrasser flere steder, hvor man kan nyde solen eller skyggen og ikke mindst den idylliske udsigt over landskabet. Helt fra start ankommer man via porten til en gårdsplads.

Moderniseret med respekt for det oprindelige udtryk

Nydelig arkitektur præger ejendommen, hvor en høj sokkel i sten skaber et elegant modspil til det ellers traditionelle udtryk. Stuehuset præsenterer sig med lys murstensfacade, klassisk tegltag og charmerende, småsprossede dannebrogsvinduer. Boligens tidløse charme fortsætter indenfor, og man får fornemmelsen af et hus med sjæl og stemning. Indretningen byder på detaljer som Dinesen-trægulve samt messinghåndtag og -vandhaner. Ejendommen er dermed holdt i den originale stil og fremstår i god stand med materialer af højeste standard.

Nyere istandsættelser og hele 244 boligkvadratmeter

Badeværelset i tilbygningen er nyt fra 2025, og boligen er i det hele taget særdeles velholdt. De mange kvadratmeter i stuehuset fordeles over to etager. Stueplan byder velkommen i en hall. Planløsningen består af et moderne køkken med viktualierum og tre stuer, som forbindes af dobbeltdøre, der skaber en god sammenhæng mellem opholdsrummene. Der er ligeledes et gæstetoilet, og på førstesalen har man et badeværelse og fire værelser, hvoraf det ene åbner til egen altan. Dertil kommer en 72 kvadratmeter kælder.

Tæt på både byen og naturen

Nærmiljøet er dejligt. Her får man en fredelig, privat og landlig beliggenhed uden at skulle vinke farvel til byen. Få kilometer væk ankommer man til Kerteminde, og beliggenheden omgives af vand med Odense Fjord, Kerteminde Fjord og Kerteminde Bugt i hver sin retning. Ved Munkebo Bakke kan man nyde flotte udsigter, og endnu flere naturoplevelser venter også rundt om hjørnet. Efter mindre end 20 minutters kørsel kan man desuden stå i Odense, og takket være den gode infrastruktur kommer man ligeledes nemt til København, den tyske grænse og mange andre destinationer.

Afstand til ...

  • Skole10 minutter
  • Kerteminde10 minutter
  • Odense 20 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser