Dæmningen 3, Strib, 5500 Middelfart

Fritidshus med stor have og ugeneret udsigt til Lillebælt

I Strib finder man dette fritidshus, der har en markant beliggenhed på toppen af dæmningen. Placeringen i første række til Lillebælt er fænomenal, og det samme er den fantastiske udsigt til det travle farvand ret forude. Huset blev opført i 1952 og udmærker sig ved den direkte adgang til egen strandgrund. Grunden hører til blandt de få større i området, og den rummer både en egentlig grøn have og terrassearealer, som sikrer god plads til ophold og udeliv helt tæt ved kysten. Ejendommen tilbyder en sjælden kombination af en beliggenhed ved kysten, privat strand og nem adgang til byens faciliteter.

Udsigtens fortrin og stranden
Fra både terrasserne i haven og fra stuen er der en helt og aldeles ugeneret udsigt over Lillebælt. I forgrunden ses den smalle strand, dernæst kommer de blå bølger, og endelig kan man tydeligt se landskabet på Jyllandssiden af bæltet. Om aftenen, når mørket er faldet på, tegnes Fredericias silhuette af lysene i vinduerne.

På vandet er der altid noget at få øje på. Lillebælt besøges af utallige lystsejlere og kommercielle skibe, og fordi bæltet er så smalt, kommer selv store både relativt tæt på kysten. Om morgenen er der ofte roere, man kan følge, og det hører heller ikke til sjældenhederne, at man kan få øje på sæler og marsvin, der trækkes til af de fine fourageringsforhold. Der er selvsagt også gode muligheder for selv at tage del i aktiviteterne på og i vandet. Man har nærmest fornemmelsen af, at man svømmer på egen matrikel.

Beliggenheden er imidlertid også attraktiv i forhold til de faciliteter, man finder på landjorden. Byens mange muligheder er lige ved hånden, herunder blandt andet gode dagligvarebutikker, offentlig transport og svømmehal. Skove og rekreative arealer er også en del af lokalområdet, mens den hensigtsmæssige placering i forhold til Den Fynske Motorvej giver korte rejsetider, hvad end man skal mod øst eller vest.

Sammenhæng mellem ude og inde
Huset er muret i røde sten og har et enkelt, rent udtryk. Rumfordelingen er tilrettelagt, så samspillet mellem opholdsrummene og udsigten udgør det primære fokus. Samlingspunktet består af den rummelige stue, hvor et bredt vinduesparti vender direkte mod vandet, og herudover råder man over et køkken med det nødvendige, mens to værelser og et badeværelse fuldender det samlede boligareal på 47 kvadratmeter.

Udenfor har man glæde af flere terrasser. En løber rundt om hovedparten af huset og vender frem mod havet, mens andre afsnit er overdækkede eller behageligt omkranset af tætte hække. Størstedelen af haven er anlagt med græs, hvorfor den er overskuelig at passe, ligesom der er fine muligheder for alskens udfoldelser.

Afstand til ...

  • VandDirekte fra grunden
  • Indkøb3 minutter
  • Motorvej6 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Per Jensen

  • Ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser