Hybenvænget 11, 5330 Munkebo
Højtbeliggende og fuldmuret villa med udsyn til noret og Kølstrup Kirke
På Hybenvænget 11 er adressen for et af de højt placerede huse i den sydlige del af Munkebo. Den hævede position i landskabet giver anledning til en imponerende udsigt over terrænet med Kertinge Nor og Kerteminde Fjord som hovedaktørerne, og selve boligen er på fineste vis arrangeret, så netop omgivelserne kommer til deres fulde ret. Villaen er fuldmuret, udført i gode materialer og renoveret med omhu, hvorved den i dag fremstår både meget velholdt og elegant i dens udtryk.
En formidabel udsigt
Store vinduespartier mod sydøst er hovedattraktionen i opholdsrummet, der forener stue og køkken i ét. Terrassen lige foran er tilsvarende en del af boligens samlingspunkt, og både inde og ude er udsigten ned gennem noret umådeligt smuk.
Skove og marker rejser sig langs bredden, og længst nede i bunden ved den lille, hyggelige landsby Kølstrup toner en smuk middelalderkirke frem blandt alt det grønne. I kraft af den hævede position har man fornemmelsen af at se ned på vandet, og det tilfører den allerede fantastiske udsigt et ekstra element. Hustagene på de få villaer, der ligger foran, er også en integreret del af panoramaet.
Svanekøkken og store glaspartier
En hvid, pudset facade med gesims og et rødt tegltag, to døre og to mindre vinduer. Det er, hvad der vender mod vejen. Det lidt tillukkede førstehåndsindtryk bliver imidlertid fuldstændigt modsagt, når man træder inden døre, for i det markante opholdsrum er det som beskrevet den høje, brede vinduesflade, som løber med opmærksomheden.
Udsigten er dog ikke hele historien om stuen og køkkenet, for selve køkkenet er ikke ældre, end at det blev installeret i 2023, og stadig toner det frem med et raffineret design. Riflede fronter, stenbordplader og hvidevarer af høj klasse optræder sammen med en blankpoleret kobberbagplade. Quookeren skal også nævnes, og i stueafdelingen er det blandt andet brændeovnen, der understreger den fortrinlige stemning.
Det samlede beboelsesareal er på 124 kvadratmeter, men boligen opleves markant større. Det skyldes ikke mindst den effektive indretning, der foruden stuen og køkkenet består af tre værelser, et pænt badeværelse og et praktisk bryggers.
Arkitekttegnet udeareal
Udemiljøet er anlagt med fokus på pæne materialer og minimal vedligeholdelse. Både foran og bag huset ligger et fliseanlæg, som er tegnet af en arkitekt og udført med Stones-fliser. Mod sydvest finder man en delvist overdækket terrasse, hvor man kan opholde sig i læ for vejr og vind. Haven består af en græsplæne og enkelte bede.
Bilen parkerer man i den integrerede garage. Ejendommen rummer desuden et separat depotrum samt et anneks med to skurrum.
Nærområdet dækker hverdagens behov. Man kan gå til Munkebo Skole og udmærkede forbindelser med offentlig transport, ligesom både Kerteminde og Odense er let tilgængelige.
Afstand til ...
- Skole2 minutter
- Indkøb3 minutter
- Kerteminde10 minutter
- Odense 14 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Per Jensen
- Ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser