Gambøtvej 35, st., Thurø, 5700 Svendborg
Moderne lejlighed med udsigt over Svendborgsund
Thurø er kendetegnet ved en tæt forbindelse til havet, og på netop denne adresse er man placeret i første række til Svendborgsund. Ejendommen er opført som et moderne byggeri lige ud til Gambøt-Thurø Havn, hvor sejlbådenes master vipper stille fra side til side. Området omkring boligen er præget af de rekreative arealer ved havnen, men det er alligevel udsigten til sundet og de grønne landskaber i det fjerne, som er den altoverskyggende hovedattraktion.
Udsyn over havneområdet
Opholdsafdelingen udgør lejlighedens kerne og består af et stort alrum, hvor køkken og stue er tilrettelagt i åben forbindelse. De store vinduer, der går fra væg til væg og fra gulv til loft lader masser af lys strømme ind, ligesom det er de selvsamme ruder, som sikrer, at man til alle tider har den fulde fornøjelse af at bo få skridt fra vandkanten.
Det er snarere reglen end undtagelsen, at man kan følge adskillige lystsejlere, som de passerer det smalle farvand, der ligger mellem Thurø og Tåsinge. Lidt længere borte kommer Kidholm, en lille ø ude i sundet, til syne, hvorimod skovene og markerne på Grasten også er en del af udsigten.
Lys og åben planløsning
Lejligheden er placeret i stueplanet af en flot ejendom fra 2024. Facaden er udført i en enkel arkitektur med vandret beklædning, og inden døre er det som nævnt køkkenet og stuen, som udgør det uomtvistelige midtpunkt. Det elegante design på køkkenøen, der matcher det nydelige plankegulv, understreger den røde tråd, som løber gennem hele boligen, og takket være stuens størrelse er der adskillige måder at gribe det an, når rummet skal møbleres.
Fra stuen er der direkte udgang til en rummelig terrasse. Det skaber en fortrinlig sammenhæng mellem inde og ude, hvilket yderligere bliver fremhævet af, at gulvet i stuen og terrassens brædder er i samme niveau. Terrassen fungerer med andre ord som en naturlig forlængelse af stuen og øger betydeligt det oplevede boligareal i store dele af året.
Foruden opholdsrummet indeholder lejligheden to værelser. De er strategisk placeret i hver ende af hjemmet. Til hvert værelse hører et badeværelse, der er udført til samme høje og moderne standard som det sås i køkkenet. Riflede fronter, smukke klinker og glasafskærmning ved brusenicherne er nogle af detaljerne, man bør bide mærke i.
Der er installeret elevatorlift i alle opgange, således at gangbesværede eller kørestolsbrugere har nem adgang.
Nærhed til natur og fritid
Ved havnen har Thurø Sejlklub til huse, og derfor er der et rigt liv, man kan følge med i. Men Thurø er ikke alene kendt for hav og bølger, der er nemlig også et meget stærkt lokalt sammenhold, og i dagligdagen finder man alle de faciliteter, man kunne tænkes at få brug for, når logistikken og alt det praktiske skal gå op i en højere enhed.
Dernæst er Thurøs særlige placering helt tæt på Svendborg en guldgrube. Svendborg oplever i disse år en stadig stigende tilflytningsrate, og det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange, særligt unge, vælger at bosætte sig her. Kulturlivet er fantastisk, foretagsomme folk omdanner den gamle havn til et mekka for afslappede festligheder. På det er Kammerateriet på Frederiksø et godt eksempel.
Afstand til ...
- Indkøb5 minutter
- Svendborg by10 minutter
- Odense35 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Morten Nyegaard
- Indehaver og ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser