Bro Strandvej 38, Varbjerg Strand, 5464 Brenderup Fyn

Rummeligt sommerhus med swimmingpool og udsigt til Båring Vig

25 meter. Så lille er afstanden fra dette sommerhus ved Bro Strand til vandet i Båring Vig. Det skaber en særlig forbindelse mellem hus og hav, og understreger samtidig den tætte beliggenhed ved vandet. Det rummelige sommerhus byder på plads til ikke færre end 20 logerende, der kan benytte sig af stedets mange muligheder, som blandt andet består af en swimmingpool, mens den centrale beliggenhed i forhold til Trekantområdet, Middelfart og Odense også betyder, at det er hurtigt at komme hertil, nærmest uanset hvorfra man kommer.

En fantastisk udsigt og en god beliggenhed

Det er fra stuen på førstesalen, at udsigten er allerbedst. Det er et spændende syn, der skifter i takt med årstiderne og vejrliget, og da man kan se meget mere end bare vand, er der også pejlemærker at finde. I forgrunden er det selvsagt Båring Vig, man kan se. Her kommer tit lystsejlere, der stævner ud fra den lille lystbådehavn, der ligger bare nogle hundrede meter mod vest, men længere borte kan man også få øje på pynten nord for Strib. Fredericia og Trelde Næs, der markerer indsejlingen til Vejle Fjord, er også en del af udsigten på klare dage.

Den korte afstand til stranden betyder, at det er let og bekvemt at komme ud og bade. Forholdene er gode, og da det bliver langsomt dybt, er det trygt for børn. I et lidt bredere perspektiv er det de overkommelige afstande til regionens større byer, som bidrager til beliggenhedens alsidighed.

Funktionel indretning med masser af plads

Ejendommens indretning udfolder sig over to plan. Stueetagen byder velkommen i en entré, hvorfra der er adgang til tre værelser samt husets separate poolområde med swimmingpool og spa. Dette rum, som er belagt med italienske klinker, og det direkte tilstødende badeværelse med sauna, gennemgik en renovering i 2022. Stueplanet indeholder derudover et gæstetoilet samt en hyggelig lille stue med plads til billard- eller poolbord. Fra denne stue er der direkte udgang til terrassen samt adgang til stueplanets fjerde soverum.

Via vinkeltrappen ankommer man til førstesalen, som udgør husets hjerte. Her finder man en stor, lys stue med både sofagruppe og spiseafdeling, hvorfra der er en flot udsigt over vandet. Etagen rummer desuden et veludstyret køkken samt yderligere tre værelser. Badeværelset på denne etage, der er udstyret med en flot brusekabine, blev ligeledes renoveret i 2022. Af nyere forbedringer kan det fremhæves, at samtlige vinduer i stueetagen samt Velux-vinduerne på første sal blev udskiftet i 2021. Ejendommens installationer er desuden opdateret med en ny hovedeltavle og en ny poolpumpe, som begge er fra 2025.

De udendørs rammer

Udearealet omkring huset byder på et indbydende terrassemiljø, der lægger op til hyggelige stunder under åben himmel. Her er der god plads til både afslapning og samvær, uanset om det er til morgenkaffen eller lange sommeraftener. Derudover rummer grunden faste parkeringspladser.

Afstand til ...

  • Båring Skov6 minutter
  • Indkøb7 minutter
  • Afkørsel12 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Per Jensen

  • Ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser