Gerthasvej 1, 5000 Odense C

Nationalromantik i Gerthasminde: Rummelig, restaureret ejendom midt i Odense

Denne imponerende ejendom ligger i det engelske havekvarter Gerthasminde i det centrale Odense. Kvarteret er skabt i begyndelsen af 1900-tallet med inspiration fra de engelske og tyske havebyer og er kendetegnet ved en stærk arkitektonisk sammenhængskraft, der bærer præg af arkitekt Anton Rosens helhedstanke. Villaen fra 1914 er et klassisk eksempel på et solidt bygningsværk, der er udført med inspiration fra den engelske cottagestil med elementer af skønvirke. Ejendommen er ligeledes blevet gennemrestaureret i 2016, hvor man har efterstræbt at bevare bygningens oprindelige udtryk og kulturhistoriske værdi. Beliggenheden forener roen fra de smalle gader med en umiddelbar nærhed til Odense centrum og Munke Mose.

Harmonisk havekvarter midt i storbyen

Gerthasminde er et særligt kvarter i Odense med en tydelig samhørighed, hvor husenes arkitektur og frodige haver tilsammen danner et harmonisk og romantisk miljø. Kvarteret ligger afsides, men centralt, hvilket medfører en sjælden kombination af fred og byliv. Inden for kort gåafstand folder bymidten sig ud med et rigt udvalg af butikker, caféer, restauranter og barer såvel som fritidstilbud og kulturliv. I tillæg til byens puls finder man grønne åndehuller i Munke Mose, blot få skridt fra hjemmet. Man kan følge Åstien til Odense Zoo og Fruens Bøge i det sydlige Odense, eller man kan gå gennem byen til Kongens Have, Odense Banegård eller Odense Havn. På havnen finder man Odense Havnebad samt et hav af andre aktivitetstilbud og kulturelle arrangementer.

Romantisk og storslået

På adressen fremtræder ejendommen med markante røde facader, stedvis bindingsværk og hvide sprossevinduer. Bygningen er udført med et dynamisk formsprog, der blandt andet kommer til udtryk ved den kurvede tagryg og de forskudte fremspring, heriblandt to tårne. Grunden er overskuelig og velindrettet med en lille have, der byder på frugttræer, duftende Austin-roser og et engelskinspireret drivhus på muret sokkel. Derudover er der ugenerede terrasseområder, og en garage for enden af den brostensbelagte indkørsel fuldender grunden.

Helstøbt og rig på indretningsmuligheder

Boligen er disponeret over tre etager, og en brugbar kælder hører til. I stueetagen er beboelsen centreret omkring en lys karnapstue, og der er også et stort køkken-alrum med udgang til terrassen. Derudover er der et regulært værelse og et badeværelse i stueplan, mens førstesalen rummer yderligere fire værelser og et badeværelse. Heraf er det midterste værelse en del af det polygonale tårn, som danner en bred karnap inden døre og forstærker både lysindfald og rumfornemmelse.

Endnu et tårnværelse er indrettet på øverste etage sammen med et stort repos og et ekstra badeværelse. Læg endvidere mærke til de gennemgående brede plankegulve samt profiler, buer og søjler, der bidrager til hjemmets karakter. Kælderen er fuldt udnyttet og indeholder et veludstyret vaskerum foruden et badeværelse og tre disponible rum, som er oplagte til opbevaring, hobby eller værksted.

Afstand til ...

  • Skole3 minutter
  • Indkøb2 minutter
  • Odense Zoo5 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser