Lunghøjvej 22, Faurskov, 5560 Aarup
Rødstensvilla i smukt skovlandskab
Lidt syd for Gelsted og vest for Aarup ligger Lunghøj, omgivet af et dalstrøg med skovklædt terræn på begge sider. Det er midt i dette naturskønne og stemningsfulde landskab, man finder ejendommen med sortglaserede teglsten fra 1998. Villaen fremstår i en moderne stil med lyse opholdsrum og en velovervejet opdeling mellem børne- og voksenafdeling. Store vinduespartier sikrer et markant lysindfald og skaber en behagelig atmosfære, mens boligens planløsning giver et smukt kig til den knap halvanden hektar store grund med parklignende have og egen skov.
Udtrykket og den gode indretning
Ejendommen ligger tilbagetrukket og privat, da man er ugeneret blandt træer og hække, hvor et veltrimmet hækforløb leder frem til huset. Boligen er opført i røde mursten og fremstår med hvide vinduesrammer og et sort, valmet tag, der tilsammen skaber et harmonisk udtryk. Et arkitektonisk særkende er murværkets karakteristiske 45 graders knæk, som markerer overgangen til den integrerede dobbeltcarport med garage i forlængelse.
Dette knæk hjælper til at skabe et mere dynamisk opholdsrum, fordi der på denne vis etableres en raffineret sigtelinje fra køkkenet, gennem dobbeltdørene og helt ind i den tilstødende stue. I alrummet blev der i 2020 installeret et Invita-køkken med matsorte fronter, og ved samme lejlighed lagde man et nyt gulv, der er med til at sikre ensartethed i udseendet. I forbindelse med køkkenet er der desuden et praktisk viktualierum.
Planløsningen består foruden opholdsrummene af fire værelser, der fordeler sig praktisk omkring fællesarealerne. Størrelsen på værelserne gør dem anvendelige til flere formål. Det oplagte forældresoveværelse med tilhørende badeværelse og faste skabe er placeret i den diametralt modsatte ende af boligen end de øvrige værelser. Der finder man også et badeværelse, ligesom der er udgang fra bryggerset direkte til carporten.
Egen skov
Haven er anlagt med fokus på variation og oplevelser i det grønne. Arealet fremstår næsten parklignende med et system af stier, der forbinder havens forskellige sektioner. Her finder man en havedam og flere terrasser, der giver mulighed for at flytte sig efter solen. Alene rundt om huset er der fire terrasser, hvorved man alt efter vind og vejr altid kan finde behagelige forhold, der matcher ens præferencer.
Den store grund er imidlertid hovedsageligt skov. Det betyder, at man på tætteste hold kan følge naturens og årets skiftende gang. I efteråret, når skoven bliver gylden, skifter hele ejendommens bagtæppe, og det samme sker igen, når bøgen springer ud midt på foråret. De ellers så velkendte variationer kan, når man ser dem så tæt på som her, nemt føles som nye bekendtskaber.
Beliggenheden i større perspektiv
Selvom ejendommen ligger tilbagetrukket, og at man så snart indkørslens første meter er passeret, kun oplever naturen og haven, er infrastrukturen tæt på. Der er gåafstand til nærmeste busstoppested, og Gelsted byder på både indkøb, skole og et aktivt lokalsamfund. Placeringen giver desuden hurtig adgang til motorvejsnettet, hvilket gør det nemt at pendle til både Odense og byerne i Trekantsområdet.
Afstand til ...
- SkovI baghaven
- Indkøb5 minutter
- Skole og daginstitution5 minutter
- Fynske motorvej10 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Per Jensen
- Ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser