Longvej 10+14, 5762 Vester Skerninge

Nytænkt ejendom med dynamisk arkitektur, markante uderum, indendørs swimmingpool og naturskønne udsigter

Et kompromisløst og dynamisk formsprog, eksklusive materialer af høj kvalitet og et udtalt samspil med det omgivende landskab kendetegner denne ejendom, som ligger omkranset af naturen på Sydfyn. Der er tale om en villa med et boligareal på 325 kvadratmeter suppleret af en højfunktionel kælder på 192 kvadratmeter. De mange kvadratmeter er disponerede på gennemtænkt vis i særskilte sektioner og samtidig med en harmonisk sammenhæng på tværs af fire forskudte bygningskroppe. Den omfangsrige naturgrund grænser op til en stor sø, der sammen med skove, marker og enge i nærmiljøet udgør levesteder for vilde dyr og fugle såvel som græssende husdyr.

Funktionelt design i tråd med naturen

Ejendommen er arkitekttegnet og inspireret af den toscanske byggetradition, der kommer til udtryk ved den dynamiske klyngestruktur med forskudte bygningskroppe og udemiljøer i varierende højder. De fire bygningskroppe er komponeret således, at man blandt andet oplever lysindfald fra flere verdenshjørner dagen igennem. Et gennemgående træk er bestræbelsen på at udviske overgangen mellem inde og ude, hvilket er realiseret via vældige vinduespartier, ovenlys og talrige udgange til terrassemiljøerne. Facaderne er blevet malet på ny i 2025, og inde i boligen er den gennemgående kvalitet understreget af blandt andet massive trægulve og Vola-armaturer på samtlige badeværelser. Dertil kommer et intelligent smart home-system med Niko Home Control, hvormed man kan regulere lyset centralt via en app på telefonen.

Rumfordeling og opholdsmiljøer

Køkken-alrummet fungerer som et knudepunkt, der forbinder hjemmets zoner. Dette centrale opholdsrum er udført med loft til kip og rytterlys, og samtidig strømmer sollyset ind fra både øst og vest gennem vinduespartier langs facaderne. Der er to trin ned til dagligstuen i den sydlige fløj, hvor den markante loftshøjde og lysindfaldet fortsætter, ligesom vinduerne løfter sløret for det lange kig over landskabet.

Fra entréen er der adgang til et værelse og et gæstetoilet, mens afdelingen i modsatte ende samler tre værelser og et badeværelse. På overetagen i den ene bygning finder man endnu et privat afsnit, hvor der er et værelse med eget badeværelse, og endelig venter flere indretningsmuligheder i underetagen, som er i niveau med terrænet. Underetagen er udformet som en regulær wellness- og aktivitetsafdeling, hvor der er en indendørs swimmingpool med tilhørende sauna, omklædning og badefaciliteter. Ligeledes er arealet afsat til en vinkælder og et vaskerum.

Med naturen som nabo og nærhed til byen

Terrassedækkene flankerer huset på alle fire sider, og de niveaudelte belægninger følger terrænets naturlige fald, hvorved man altid kan finde opholdssteder med enten sol, læ eller skygge. Fra grunden har man direkte adgang til søen, og det omkringliggende landskab inviterer til at observere årstidernes skiften på tæt hold. Til ejendommen hører også en fritliggende dobbelt carport med et integreret skur.

Ejendommen er forankret i rolige omgivelser ved Vester Skerninge, hvor man oplever en udpræget ro omgivet af åbne marker. Det sydfynske landskab er kendetegnet ved bløde bakker, gamle skove og et rigt fugle- og dyreliv, som man i høj grad bliver en del af her. I kombination med den landlige idyl er byens bekvemmeligheder nærliggende. Der er godt halvanden kilometer til Vester Skerninge, som stiller skole, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og indkøbsmuligheder til rådighed. Det tager et kvarter at køre til Svendborg, hvor man også kan komme på motorvejen.

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Per Jensen

  • Ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser