Sct. Annagade 4, 5400 Bogense

Fra 1847 og frem til 1921 fungerede denne prægtige ejendom som rådhus i Bogense. Arkitekturen er gennemført ude såvel som inde, og gennem de seneste år er den gennem en nærmest altomfattende restaurering bragt op til fordums standard. Bygningen er fredet, og dens helt særlige kombination af privatbolig, selvstændig lejlighed og erhverv giver et bredt potentiale for anvendelse. Den fantastiske beliggenhed midt i den gamle og mest charmerende del af Bogense fuldender i grundrids den særegne ejendom.

Henrivende arkitektur

Facaden toner frem, præcis som man forestiller sig, at et mindre palæ ville gøre det. Arrangementet er symmetrisk omkring den dobbeltfløjede hoveddør med tilhørende dekoreret vindue ovenover. Et trin længere oppe mod taget ser man den markante frontispice og gesimserne, mens der længst nede mod det flotte, changerende fortov er et kraftigt, gråmalet parti. Soklen er af kampesten.

Det overdådige udtryk styrkes af de smukke, sprossede vinduer. Det er de oprindelige, som i de seneste år har været restaureret efter alle kunstens regler, så de står i flot kontrast til den pæne, solgule facade.

Velkomponerede kvadratmeter

Inden døre er der tilsvarende udført malerarbejde på samtlige vægge. Der er nye VVS- og elinstallationer, og foruden nye køkkener, badeværelser og meget andet, er der lagt et stort arbejde i at restaurere den forhenværende rådhussal. Fra panelerne til den elegante stuk under de høje lofter har man rettet sig efter de originale optegnelser, og generelt kan man sige, at der i alle ændringer og forbedringer har været lagt stor vægt på at fastholde den oprindelige, autentiske stemning i ejendommen.

Det skal desuden fremhæves, at der er en lang række fordele ved at bo i en fredet bygning, som rækker ud over det enkle faktum, at skønheden i det gamle håndværk og smukke, storslåede rum er en fornøjelse i sig selv. Vedligeholdelsesarbejde er eksempelvis fradragsberettiget, og muligheden for at søge økonomisk støtte til større arbejder for bevarelse af kulturarv er ligeledes oplagt.

Tre enheder under samme tag

Det gamle rådhus består i dag af tre separate afsnit: den primære bolig på 275 m2 samt yderligere 200 m2 erhverv som består af kontor og en lejlighed. Alle afsnit når man fra det imposante indgangsparti, hvor smukke trappegange vidner om en tid, hvor mange mennesker havde deres daglige gang netop her.

Den primære bolig består af en lang række rum og værelser, og især bør den smukke rådhussal genbesøges, for det er nu en eminent stue, der af både udseende og omfang kun sjældent bliver overgået. Et moderne, lækkert køkken er der også, mens der også er en spisestue, et værelse og et badeværelse på etagen. Etagen ovenover fuldender boligen med to værelser, et badeværelse og et walk-in-closet.

Stueplanet er nogenlunde ligeligt delt mellem erhverv og lejlighed. Sidstnævnte rummer to stuer, et værelse og et køkken, og i den anden afdeling råder man over adskillige rum, tekøkken og toiletfaciliteter.

Fordelagtig placering

Præcis ligesom selve ejendommen er en af byens mest interessante og smukkeste bygninger, er beliggenheden af samme høje klasse. Der er kun 300 meter til vandet og den hyggelige havn. De brostensbelagte gader tilføjer et charmerende islæt, som kun yderligere bidrager til at fremhæve ejendommens mange kvaliteter og forrygende æstetik.

Afstand til ...

  • Indkøb2 minutter
  • Havnen2 minutter
  • Odense30 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser