Pavegyden 18B
5771 Stenstrup

Pavegyden 18B, 5771 Stenstrup

Mange muligheder og en stor grund i smuk, sydfynsk natur

Skovsgård hedder denne særegne ejendom, der toner frem med et anseeligt jordtilliggende på godt og vel 32 hektar og en attraktiv beliggenhed, hvor både skov og mark får behageligt følgeskab af korte afstande til henholdsvis Svendborg, Ringe og Odense. Bygningerne besidder uden tvivl et vist potentiale, men det er uomgængeligt, at et væsentligt renoveringsarbejde er nødvendigt.

Sydfynsk natur tæt på byerne

På ejendommen er der flere steder, hvorfra man har et fremragende udsyn og udsigt til området. Mod syd kan man eksempelvis se Hvidkildeskovene, der er et enormt sammenhængende skovstykke, som tillige bidrager med habitater til det rige og mangfoldige dyreliv. Mod nord er der omtrent 500 meter op til den lidet trafikerede landevej. Man er med andre ord helt og aldeles ugeneret af alt andet end fuglenes kvidren og løvets raslen, når rådyrene springer af sted.

Man kunne forledes til at tro, at man på grund af stilheden og freden var langt fra alt det, der får dagligdagen i det moderne menneskes liv til at fungere. Det er imidlertid ikke tilfældet, for det tager ikke mere end et par minutter at nå den nærmeste motorvejstilkørsel, hvorfra man hurtigt finder vej til Svendborg, hvis man kører i sydlig retning. I modsatte fald er man i Odense på under 20 minutter. I Kirkeby og Stenstrup er der skoler, dagligvarebutikker og mere endnu.

Jordtilliggendet

Grunden er helt præcist 321.124m² kvadratmeter. Godt og vel 32 hektar er mere mundret. Da terrænet er relativt fladt, sætter udformningen af grunden ingen særlige begrænsninger.

Indkørslen løber langs skovbrynet af et større skovstykke, som også hører under ejendommen. Det er en meget smuk skov, der hovedsageligt består af bøgetræer. Enkelte ege ser man også, ligesom man vil opleve flere skovsøer. At der næsten ikke er hugget skov i flere år, har også en positiv indvirkning på skovens idylliske udseende.

Bygningsmassen og udviklingspotentialet

På en central placering på grunden og væk fra vejen står stuehuset. Rundt om huset er der en egentlig have med græs og gamle, høje træer, og skovbrynet støder direkte op til haven. Dette betyder at man er skærmet væk fra vejen og man kan gå uhindret ind i skoven og nyde roen

Stuehuset er fra 1908, og i dag trænger stedet til en grundig, fast og kærlig hånd. Potentialet er dog ganske betragteligt, og der er så afgjort noget at bygge videre på, hvis man altså ikke foretrækker at begynde helt forfra og opføre et helt nyt hus.

Afstand til ...

  • Svenborg10 minutter
  • Odense20 minutter
  • Indkøb7 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser