Brændeskovvej 2, Bovense, 5800 Nyborg

Stråtækt fritidshus med raffineret balance mellem det historiske og det moderne

Omtrent midt mellem Kerteminde og Nyborg og ikke ret langt fra gode badestrande ved Storebælt ligger dette særegne fritidshus. Et fristed som med fordel kan benyttes i alle årstider. Omgivelserne er stille, og siden 1877 har ejendommen stået godt og solidt bare 750 meter fra kysten. I 2018 undergik ejendommen en større ombygning, der med respekt for det oprindelige introducerede en perlerække af moderne detaljer og finesser, hvorved huset nu fremstår med en særegen kombination af det historiske og mere nutidige, arkitektoniske linjer.

Et fremragende lokalområde

Fritidshuset ligger for sig selv, hvor der altid er fred, da vejen er blind og fører ned til et mindre sommerhusområde. Der er langt til nærmeste nabo og frit udsyn over markerne. Fra den charmerende ejendom er der ikke længere til vandet, end at man kan gå på rekordtid, og Storebælt kan sågar skimtes fra førstesalen. Badestranden er god, men ikke videre velbesøgt, hvad mange finder tiltalende.

I et lidt større perspektiv har man også glæde af massevis af fortræffeligheder i Kerteminde og Nyborg. De to gamle købstæder emmer i deres respektive bykerner af charme og historie, og for begge gælder, at man kan opleve alt fra museer og exceptionelle restauranter til et spændende havnemiljø. Kerteminde er blandt andet kendt for Johannes Larsen Museet, mens Nyborg Slot i netop disse år er ved at blive ombygget til en kultur- og historiebastion af international kaliber. Great Northern i Kerteminde er en af landets bedste golfbaner, og deres spa er ligeledes i særklasse. Vaffelhuset i Trollegade i Kerteminde har vundet utallige priser for deres is.

Stråtag, bindingsværk og Dinesen-gulve

Den smukke facade fremstår med et klassisk udtryk. Stråtaget er tykt, og ved kviste og gavle kommer resultatet af dygtige håndværkere til syne. Rygningen er flankeret af to hvide skorstene, og murværket er ligeledes malet hvidt, om end der stedvist toner sortmalet bindingsværk frem. Vinduerne er småsprossede.

Der tegner sig med andre ord allerede udefra et billede af en særlig ejendom, og det indtryk bliver kun yderligere bestyrket, som man træder inden døre. Her er stilen i høj grad præget af den nævnte istandsættelse og ombygning, og selvom der er tilføjet moderne elementer, er det gjort på en måde, der fremhæver stedets oprindelige kvaliteter.

Under arbejdet etablerede man et stort opholdsrum med loft til kip, ligesom der er lagt egetræsplanker fra Dinesen på gulvet. De italienske klinker på badeværelset er fra Made by Mano, og det raffinerede køkken er udført med fortløbende åretegninger på de brede skuffer. Alt dette optræder i perfekt harmoni med et åbent ildsted, blotlagte bjælker og andre oprindelige finurligheder. Bemærk, at der også er installeret en Quooker, et BWT-anlæg og indlagt nye elinstallationer.

Indretningen inde og ude

Boligen er centreret omkring det anseelige opholdsrum, hvor også det nævnte køkken er placeret. Tilstødende er der bag franske døre et værelse, og derfra bliver man ledt til et værelse på førstesalen, der er udstyret med et koøje, så man kan se ned i stuen. I et seperat afsnit af førstesalen, denne del når man fra trappen i entréen, er der henholdsvis et værelse og et toilet, og slutteligt har man fornøjelsen af et badeværelse.

Husets hyggelige rumfordeling får fornemt selskab af en have, der er tilrettelagt, så den matcher både boligens stil og det gamle herregårdslandskab, der omkranser hele herligheden. Her er høje hække, højbede og solrige terrasser arrangeret i et nydeligt samspil.

Afstand til ...

  • Indkøb11 Minutter
  • Kerteminde11 Minutter
  • Nyborg17 Minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Per Jensen

  • Ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser