Højrup Mosevej 14, Nr Højrup, 5450 Otterup

Familievenlig ejendom med lave driftudgifter - omgivet af skøn natur på Nordfyn

Landskaberne på Nordfyn er kendt for deres særlige skønhed, og ved denne ejendom, der ligger nærmest præcis midt mellem Otterup og Bogense, er naturen så afgjort en helt central del af herlighederne. Udsigten over vidderne og markerne, som bugter sig afsted med bakker og dale, åer og småsøer er ganske enkelt en lise for sjælen, og i disse smukke omgivelser passer den gamle villa fra 1900 og dennes fine detaljer og velvalgte materialer perfekt ind.

Naturen er helt tæt på

Takket være det kuperede landskab, som omkranser ejendommen, er der en helt speciel udsigt. Man kan se vidt og bredt over markerne. Læhegn og trækroner kommer også til syne, og da her er fuldstændigt stille og fredeligt, tiltrækker området også et rigt og forskelligartet dyreliv. Det gælder ikke mindst rådyr og dådyr, som man ofte kan få øje på, når de fouragerer eller krydser de åbne jordlodder, men også fasaner og harer er hyppige gæster i nabolaget.

Fuglelivet er nærmest et kapitel for sig selv, for ikke nok med at man tit ser store rovfugle på himlen, så er der i selve haven også et rigt leben med redebyggende svaler, nattergale, gøgen, der kukker, og mange, mange andre af de danske havefugle.

Naturen er lige udenfor døren, og haven er tilrettelagt på en måde, så den også bidrager til de gode levevilkår for dyrene. Her er sat mange hundreder, måske tusind, planter ud, og mens mange er stauder, der endnu er små, så er der også adskillige frugttræer mellem væksterne, så man kan frit høste flere forskellige sorter af æble og moreller, men også asparges og meget andet, man kan spise, er lige til at høste op af jorden.

Et godt, gedigent hus

Villaen blev som nævnt opført i 1900, og både ude og inde er der fine detaljer og elementer, som er med til at skabe det helt rigtige udtryk. Facader står pæne, og både den sirligt udførte gesims og de sprossede vinduer er malet hvide. Inden døre er der synlige bjælker under lofterne, og stedvist er der terrakottafarvede stengulve, med gulvvarme underneden, der bidrager til den charmerende, gammeldags bondehusæstetik.

Det samlede beboelsesareal er på 182 kvadratmeter, og i stueplanet er det hele centreret omkring opholdsrummet med stue og køkken i delvist forbindelse. Køkkenet er pænt og funktionelt, og i stuen er der et fortrinligt lysindfald. Fra stuen når man en skøn udestue, og herudover er etagen indrettet med to værelser, et vaskerum og et badeværelse. Førstesalen består af et værelse, et disponibelt rum og et toilet. Der er opsat ny brændeovn i 2022 og der er efterisoleret og opsat nyt tag i 2023.

Sammenhængen mellem huset og terrasserne med udendørsbelysning, som omkranser nærmest hele boligen, er eminent. På den måde oplever man ikke skellet mellem ude og inde i lange perioder af året, ligesom man på matriklen råder over udmærkede udhuse og en carport. Læg slutteligt mærke til, at der er et solpanel anlæg, hvorved ejendommens varmeøkonomi er attraktiv.

Afstand til ...

  • Indkøb10 minutter
  • Odense30 minutter
  • Otterup15 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser