Dageløkkevej 19, Dageløkke, 5953 Tranekær

Historisk villa med havudsigt i Dageløkke

Klassisk æstetik, eksklusive materialevalg og en god udsigt over vandet kendetegner denne imponerende ejendom, som ligger i Dageløkke på Langeland. Ejendommen fra 1915 besidder en fortid som aftægtshus for tidligere ejere af gårde i området og har kun haft få ejere i dens levetid. Det solide byggeri er opført af danske håndværkere, mens tyske navere har bidraget til udsmykningen. Mange af de originale detaljer er velbevarede, og på trods af vedligehold og moderniseringer fremtræder huset stort set, som da det stod færdigt i 1915. Der medfølger en parklignende have, to murede udhuse og en carport.

Tradition og nytænkning

Ejendommen er en af dem, man bemærker, når man kører ind i Dageløkke. Den udstråler en velproportioneret orden, og flere arkitektoniske detaljer vidner om datidens kvalitetsbevidste byggestil. Det er ikke mindst den markante frontispice, der er orienteret mod haven, som bidrager til det mondæne udtryk og understreger omtanken i byggeriet. Det oprindelige islæt er velbevaret både udvendigt og inde i boligen, omend der er sket et løbende vedligehold samt foretaget en række istandsættelser. I 2000 opgraderede man hele klimaskallen og skiftede således tag og vinduer samt isolerede gulve og hulmur. Senest blev bryggerset, badeværelset og køkkenet renoveret i 2010.

Stemning i boligen

Den herskabelige stil er videreført i boligen, som også er spækket med moderne komfort. Plankegulve af canadisk oregon pine, hvide fyldningsdøre, loftsbjælker med udskæringer og dekorationer af stuk er nogle af de detaljer, som gør huset særligt. I stueetagen får man fornøjelsen af tre store stuer en suite, hvor der er højt til loftet samt strålende lysindfald. Gennem sprossevinduerne kan man endda spejde ud over haven og markerne.

Stueetagen i hovedhuset er ydermere afsat til et nydeligt landkøkken med rum til en spiseplads og tilknyttet viktualierum foruden et værelse og et gæstetoilet. Tilbygningen rummer et bryggers, et badeværelse, et værksted, et ekstra viktualierum og et skur. Ovenpå er der endnu et badeværelse samt fire værelser, og endelig supplerer kælderen med to disponible rum.

I det fritliggende udhus, der matcher villaen, er der også et stort værksted og et skur med dobbeltdøre, og ude venter hyggelige kroge i haven.

Idyllisk kystby

Dageløkke er en stemningsfuld kystby på det nordvestlige Langeland, hvor lystbådehavnen er omdrejningspunkt for en række aktiviteter. Havnen stiller 65 gæstepladser til rådighed for lystsejlere og har en indsejlingsdybde på 2,5 meter. Herfra kan man sejle til de øvrige øer i Det Sydfynske Øhav, eller man kan gøre brug af den fine sandstrand i forlængelse af havnemiljøet. På Dageløkke Havn er der også en bistro og en café, og man når det hele til fods.

Langeland er ligeledes kendt for sin natur, forhistoriske oldtidsminder og spændende udflugtsmål, som blandt andet inkluderer Tranekær Slot og bylivet i Lohals samt “hatbakkerne” og de vilde heste på Sydlangeland. Der er gode fornødenheder i de nærliggende landsbyer, og efter få kilometer når man Rudkøbing og Svendborg. Fra Spodsbjerg sejler færgen til Lolland.

Afstand til ...

  • Badestrand2 minutter
  • Indkøb15 minutter
  • Odense60 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Morten Nyegaard

  • Indehaver og ejendomsmægler, Fyn

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser