Strandalleen 30, 5800 Nyborg
Velgjort villa i attraktivt kvarter med udsigt over Storebælt
Der er hav, himmel og skov i udsigten fra denne ejendom, som ligger i et attraktivt kvarter i det nordøstlige Nyborg. Side om side med Storebæltet er store skove med til at indramme villakvarteret, og ligeledes er byens bekvemmeligheder nærliggende. På Strandalléen 30 står frem for alt en imponerende villa fra 2009 med enkel udsmykning, vedligeholdelsesfrie materialevalg og en funktionel arkitektur. Det stilrene design er kombineret med en gedigen byggetradition, og i løbet af 2024 er ejendommen blevet opgraderet yderligere med nye gulve, fuger og maling. Planløsningen er optimal, og kvaliteten er ikke til at tage fejl af.
Tæt på strand og skov
Strandalléen er en del af et eftertragtet område i Nyborg, og det skyldes ikke mindst nærheden til naturen. Ejendommen er placeret i anden række fra vandet, hvor en skøn sandstrand danner ramme om sommerens badeture, og ligeledes bliver skovene omdrejningspunkt for aktiviteter og udflugter året rundt. Mens Teglværksskoven mod nord er rig på naturstier, mountainbikespor og små åndehuller i tilknytning til sandstranden, er Christianslundsskoven i højere grad kendt for populære gourmetrestauranter og hoteller nær det velbesøgte Storebæltsbadet. Hotel Hesselet, Restaurant Lieffroy, Nyborg Strand Hotel og Sinatur Hotel Storebælt er nogle af de mest anerkendte og bestemt et eller flere besøg værd.
Nyborg er en historisk by med mange spændende seværdigheder, og især omkring Nyborg Slot og Voldanlægget kan man opleve den særlige stemning og dykke ned i forhistorien. Der er også flere spisesteder og butikker i byens små gader, som er nært forbundet med det livlige havnemiljø. Med bopæl på Strandalléen 30 er man tæt på det hele, heriblandt også praktiske fornødenheder såsom dagligvarebutikker, pasningstilbud, gymnasium og gode skoler. Endelig er motorvejen let tilgængelig.
Privatliv og havudsigt
Man ankommer til den store grund via elektriske porte, hvorpå ejendommen ligger privat og tilbagetrukket. Rådhusbelægning udgør både den brede indkørsel, der munder ud i en dobbelt carport, såvel som flere terrassemiljøer. En af terrasserne er anlagt et stykke fra huset, hvor der er forberedt til et udekøkken. Dernæst venter en stor træterrasse på taget af carporten, og udover gunstige solforhold kommer også udsigten til sin ret heroppe. Det er blandt andet muligt at se solen stå op over havet, og sammen med Storebæltsbroen og den forbipasserende skibstrafik kan man se frem til en særdeles smuk og spændende udsigt.
Lyst, luftigt og veldisponeret
Selve villaen fremtræder med solide murstensfacader, inddækninger af zink og træ/alu-vinduer, hvilket alt sammen vidner om en bygning, som er let at vedligeholde. Inden døre fortsætter det gode førstehåndsindtryk i boligen, der består af to fulde etager på 252 kvadratmeter med gennemgående trægulve og ensartede klinker. Alt skabsinventar er fra Svane.
Man træder ind i en hall, der på én og samme tid fungerer som et alrum med flere indretningsmuligheder. Foruden at tage trappen til overetagen kan man tilgå stort set alle rum i underetagen herfra, og det inkluderer tre store værelser og et bryggers med egen indgang. Det ene værelse er udvidet med et walk-in-closet. Ovenpå, hvor lysindfaldet og udsigten er bedst, har man indrettet boligens opholdsrum i form af et anseeligt køkken-alrum, hvor loftet går knap fire meter til kip. Endvidere er en del af arealet afsat til en luksuriøs soveværelsessuite med et walk-in-closet og et badeværelse med dobbelt brus og separat toilet. Der er sågar udgang til en østvendt altan.
Afstand til ...
- Indkøb5 minutter
- Badestrand1 minut
- København 70 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Morten Nyegaard
- Indehaver og ejendomsmægler, Fyn
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser