Stensgårdsvej 67D, Erritsø, 7000 Fredericia

Fuldmuret etplansvilla i Erritsø med 180-graders udsigt over Lillebælt

Med en uforstyrret placering og panoramaudsigt over Lillebælt ligger denne villa i første række til kysten i Erritsø. Her følger man det maritime liv og årstidernes skiften på nærmeste hold, og man kan gå lige til stranden ad en privat sti. Rødstensvillaen fra 2003 rummer 148 kvadratmeter i ét veldisponeret plan med store, åbne rum og højt til loftet. Gavmilde lysindfald og unikke arkitektoniske detaljer beriger atmosfæren i hjemmet, og både inde og ude får man glæde af vandudsigten. Der medfølger en carport og et isoleret skur med værksted.

Gennemtænkt byggeri

Villaen ligger på en lukket stikvej klos op ad kyststrækningen. Byggestilen er præget af røde tegl, hvide alu-vinduer og facadebeklædning, der kræver et minimalt vedligehold. På vejen ligger fem huse, som hver er opført ud fra individuelle byggeønsker, efter at grundene blev udstykket fra nabovillaen. De i alt seks ejendomme udgør grundejerforeningen, som råder over det åbne græsareal ved strandbredden foruden en fælles parkeringsplads. Enestående for denne villa er blandt andet det integrerede orangeri, som forbinder carporten og skuret med boligen og den sydvendte, gårdhavelignende terrasse.

Lys, luft og et levende maleri

Orangeriet danner en elegant overgang med loft til kip, ovenlys og blotlagte murstensvægge. Store, højloftede rum er også et tema inde i selve boligen, ligesom udsigten er en integreret del af inde- og udemiljøer. Selv fra den omsluttede terrasse på sydsiden kan man se bæltet mod øst gennem de velplacerede vinduespartier. I entréen får man også hurtigt øje på vandet i horisonten, og både udsigten og rumforløbet leder mod køkken-alrummet.

Havudsigten følger med ind i stuen såvel som i soveværelset og fungerer som et levende maleri, der ændrer karakter i takt med lyset, vejret og årstidernes skiften. Indretningen er moderne og stilfuld med et konsekvent valg af solide og tidløse materialer. Soveværelset er forsynet med eget badeværelse, mens yderligere et badeværelse, to regulære værelser og et bryggers fuldender rumfordelingen.

Maritimt, naturskønt og foranderligt udsyn

Fra den østvendte terrasse kommer udsigten til sin fulde ret. Her overværer man røde solopgange, der spejler sig i bæltet, og alt fra store handelsskibe til fritidssejlere frekventerer farvandet. Mod nord betragter man indsejlingen ved Fredericia og Strib Fyr, mens Den Nye Lillebæltsbro står som et markant pejlemærke mod syd. Man observerer hyppigt marsvin bryde vandoverfladen, og når mørket falder på, lyser havnefronten op på den modsatte side af kysten ved Middelfart og Strib. Endelig er der mange muligheder for gåture langs kysten, og man bosætter sig samtidig i overkommelig afstand fra byens bekvemmeligheder i Erritsø og Fredericia.

Afstand til ...

  • Stranden 1 minut
  • Indkøb5 minutter
  • E20 5 minutter
  • Fredericia Centrum10 minutter
  • Middelfart13 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Charles Rand

  • Ejendomsmægler, Sydjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser