Gauerslund Skovvej 106, 7080 Børkop

Moderne landvilla på uforstyrret naturgrund ved Vejle Fjord

Skov, søer og enge følger med denne ejendom, der ligger midt i naturen på sydsiden af Vejle Fjord. Byggeriet blev opført i 2021 og omfatter et hovedhus, et anneks og en dobbelt garage, som tilsammen udgør et moderne, trelænget landsted med mange anvendelsesmuligheder. Der er sammenhæng i arkitekturen, og ligeledes er der gennemgående og ensartede kvalitetsmaterialer på tværs af de tre bygninger. Omgivelserne er præget af kystnær skov, og man færdes ugeneret på matriklen, hvor udsigten består af ren natur.

Harmonisk og kompromisløst bygningsværk

På adressen i det skovbevoksede landskab toner ejendommen frem i en lysning for enden af indkørslen. Straks bemærker man harmonien i arkitekturen og kombinationen af traditionelle og moderne byggemetoder. Hver bygning fremstår med stråtag, hvidpudsede facader og mørkt træværk, og i 2026 er facaderne og træværket blevet malet på ny. Stråtagene er forsynet med ovenlysvinduer, der sikrer lysindfaldet på overetagerne. Naturgrunden på knap 1,4 hektar rummer plads til udfoldelser, ligesom man får en privat og ugeneret ramme om tilværelsen og muligheden for dagligt at opleve dyrelivet på nært hold.

Eksklusive materialer og masser af muligheder

Inden døre fortsætter den stringente brug af materialer. Man fornemmer kvaliteten i alt fra det stilrene køkken til de praktiske klinkegulve, trappeløbene og de lyddæmpende lofter. Både hovedhuset og annekset er afsat til store, lyse opholdsrum i stueetagen, mens der er værelser på overetagen. Begge er udstyret med en rig mængde terrassedøre og vældige vinduespartier, der slører overgangen mellem inde og ude i sommerhalvåret. På tværs af bygningernes førstesale finder man store, højloftede rum med markante lysindfald.

Annekset byder på gode og fleksible rammer, der let kan tilpasses individuelle behov og ønsker. Her er der mulighed for at indrette liberalt erhverv, en generøs gæsteafdeling, et rummeligt atelier eller noget helt andet. Også garagebygningen føjer ekstra muligheder til ejendommen med plads til pladskrævende hobbyer eller erhverv.

Uforstyrrede udemiljøer med skovudsigt

Der er stenbelægning rundt om samtlige bygninger, og udendørsarealer og opholdsmiljøer er i direkte forlængelse af hinanden. Uanset på hvilken side man opholder sig, om det er i sol eller skygge, får man gavn af den omkringliggende natur og kan betragte udsigten over grønne enge og søer. Der er to søer på grunden, som tiltrækker et varieret dyreliv og beriger naturoplevelsen yderligere. Et rummeligt gårdmiljø forbinder bygningerne og udgør endnu en læfyldt oase til ophold.

Naturrige omgivelser ved fjorden

Landskabet på sydsiden af Vejle Fjord er karakteriseret af en frodig kystnatur med åbne vidder samt nye og gamle skove. Man befinder sig i Gauerslund Skov, og der er gåafstand til sandstrande ved fjordbredden. I nærområdet ligger også Kellers Park, som er kendt for anerkendte spafaciliteter, historisk arkitektur og en gæstfri golfklub. Trods den fredelige og naturskønne placering har man nem adgang til hverdagens fornødenheder. Byen Brejning ligger blot et par kilometer herfra og imødekommer behovet for skole, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter. I bil når man motorvejsnettet på et kvarter, og det tager blot 20 minutter at køre til det velassorterede handels- og kulturliv i Vejle centrum.

Afstand til ...

  • Motorvejsnettet14 minutter
  • Kellers Park Golf Club2 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Brejning Havn8 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Charles Rand

  • Ejendomsmægler, Sydjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser