Dyrhave 27, Dyrhave, 6200 Aabenraa

Markant udsigtsvilla med klassiske proportioner og panorama over fjorden

Det er den uforstyrrede udsigt over Aabenraa Fjord og det enestående arkitektoniske udtryk, der udgør kernen i denne ejendom fra 1971. Der er tale om en reel udsigtsvilla, placeret højt i landskabet i Dyrhave på fjordens nordside, hvor man kan se frem til at bo med ideelle betingelser for både udsyn og sollys. Samtlige udemiljøer vender mod syd i retning af fjorden, og inde som ude følger vandet og lyset med. Boligarealet på 358 kvadratmeter er fordelt på to etager og tilbyder en rig mængde indretningsmuligheder, heriblandt muligheden for at bo to familier side om side. Ejendommen er løbende vedligeholdt, og i 1999 blev den totalrenoveret i samarbejde med arkitekt Günther Andersen.

Kombinerede arkitektoniske traditioner

Ved ankomsten møder man en ejendom, der ligger højt og tilbagetrukket i forlængelse af en lang indkørsel og en anseelig forhave. Huset er grundlæggende bygget i en modernistisk funkisstil, hvilket er understreget af det flade tag, de rektangulære linjer og store panoramavinduer. Den enkle bygningskrop er imidlertid kontrasteret af markante nyklassiske detaljer inspireret af antikken, heriblandt gennemgående søjler og et smedejernsrækværk med à la grecque-mønster. Det er en unik arkitektonisk blanding, hvor ren funktionalisme møder herskabelig udsmykning. Bemærk, at der er inddækninger af zink og portstyring med porttelefon, ligesom boligen er forsynet med et genvindingsanlæg.

Fleksibilitet, lys og luftige rumfornemmelser

Inden døre fortsætter inspirationen fra antikken, hvor kraftige, hvidpudsede søjler bærer elegante buer. Herfra kan man udforske underetagen eller tilgå overetagen. På overetagen er de primære opholdsrum udfoldet for at maksimere det visuelle udbytte af landskabet. Her er der fire sammenhængende stuer med forbindelse til hævede terrasser, der følger husets sydside. Det er heroppe, at udsigten over fjorden og det naturlige lysindfald for alvor er optimeret. Etagen rummer ligeledes et køkken med bordplader af brasiliansk granit foruden et viktualierum, et regulært værelse og et stort badeværelse. Der er også et gæstetoilet og mulighed for walk-in-closet.
Underetagen er i parterre med haven og tilfører ejendommen en betydelig grad af fleksibilitet og ikke mindst udsigt til fjorden. Med eget køkken, badeværelse, fire værelser med egen terrasseudgang og en centralt placeret stue rummer etagen potentialet til at udgøre en fuldt integreret, men selvstændig boligenhed eller hjemmearbejdsplads. Alternativt kan man dedikere arealet til et separat værelsesafsnit eller en rummelig børneafdeling. Et bryggers, depotrum og teknik rum fuldender underetagen, og til det ene store soveværelse hører både et walk-in-closet og egen udgang til en overdækket del af terrassen. Det er muligt at tilgå boligen via bryggerset direkte fra carporten.

Sydvendte udemiljøer i flere niveauer

Udemiljøerne er konsekvent orienteret mod syd for at fange sollyset og udsigten over vandet. Den arkitektoniske integration i det skrånende terræn betyder, at inde og ude er forbundet på tværs af etagerne. Fra overetagens hævede terrasser har man det fulde overblik, mens underetagen åbner til læfulde kroge blandt den grønne beplantning. Uanset hvor man opholder sig, får man fjorden som bagtæppe og mulighed for at nyde solens stråler det meste af dagen. Bag huset finder man endnu en terrasse samt en plan græsplæne, der grænser op til markerne.

Kystnær placering mellem skov, strand og by

Med adresse i Dyrhave bosætter man sig i et fredeligt område nær kysten. Lokalområdet byder på åbne, bugtende vidder, store skove og fine sandstrande. Der er kort afstand til Jørgensgård Skov, der indbyder til gåture året rundt og fungerer som en naturskøn port til Aabenraa. Et andet oplagt udflugtsmål er Skarrev Strand, som man finder i modsatte retning mod sydøst. Der er ikke mere end fem kilometer til centrum af Aabenraa, så man kan nemt benytte sig af byens kulturliv, restaurationer og detailhandel såvel som fornødenheder, der tilgodeser familielivet.

Afstand til ...

  • Skoven2 minutter
  • Badestrand2 minutter
  • Restaurant Knapp3 minutter
  • Aabenraa10 minutter
  • E4514 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christopher Thimsen

  • Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser