Fjordvejen 106, Sønderhav, 6340 Kruså
Totalrenoveret ejendom med egen badebro og panoramaudsigt over Flensborg Fjord
På Fjordvejen 106 i Kruså finder man en ejendom, hvor den kystnære natur udgør en integreret del af boligoplevelsen. Placeringen for enden af en blind vej skaber en uforstyrret ramme, og fra første række til Flensborg Fjord åbner landskabet sig med en vidtstrakt panoramaudsigt over vandet og Okseøerne. Grunden ligger otte meter over fjorden, og i modsatte retning ligger Hønsnap Skov, hvilket understreger den helt særlige fornemmelse af ro.
Lavenergihus med udsigtsorienteret planløsning
Villaen gennemgik en totalrenovering i 2019 og præsenterer sig som et moderne lavenergihus. Man har etableret genveksventilation, indlagt gulvvarme i alle rum og isat trelags energiruder. I 2023 blev boligen yderligere opgraderet med en varmepumpe, ligesom man malede huset indvendigt og olierede gulvene. Hele vejen gennem det store hus på 237 etagemeter er stilen ensartet med et enkelt udtryk, der bliver båret af materialevalgenes høje kvalitet og håndværkets niveau.
En anden bærende søjle i boligen er den fantastiske udsigt over vandet. Fra stort set samtlige rum er det der, hvor blikket øjeblikkeligt drages, og intet sted er netop denne omstændighed mere gennemtrængende end i stuen og alrummet. Begge rum er forsynet med enorme vinduespartier, som vender direkte ud i det blå - både himlen og bølgerne.
Der er meget at kigge på. De to Okseøer, den lille og den store, er ret fremme, og på den anden side af fjorden kommer landskaberne på Tysklandssiden til syne klædt i grønne skove. Ofte kan man også følge både i nærmest alle størrelser, som de sejler gennem den smalle fjord.
Værelsesafdeling og funktionel kælder
I tillæg til de to opholdsrum er stueplanet indrettet med en nydelig entré med tilhørende gæstetoilet, og på første sal er boligens soveafdeling at finde. Etagen rummer tre værelser samt to badeværelser med et moderne og enkelt udtryk. Det største værelse har tilknyttet et walk-in-closet, eget badeværelse og fransk altan.
Også på førstesalen er udsigten en væsentlig del af fornøjelsen, og skønt villaen i for vejen ligger hævet højt over vandet, er det alligevel bemærkelsesværdigt, at omgivelserne kan tage sig så forskelligt ud på de to etager. Endelig råder man over en række praktiske faciliteter i underetagen. Kælderen indeholder et vaskerum samt et disponibelt rum, der giver plads til opbevaring. Fra fordelingsgangen er der integreret adgang direkte til carporten.
Flot have med store terrasser og et godt lokalområde
Udearealerne fik et omfattende løft i 2023. Haven er struktureret med grønne plæner og en beplantning, der holdes med en minimal indsats. Fra huset og terrassen bevæger grunden sig nedad mod fjorden og skaber en naturlig overgang til ejendommens egen badebro. Kampesten i tusindvis udgør en effektiv kystsikring.
Beliggenheden i Sønderhav forener et roligt udgangspunkt med kort afstand til hverdagens faciliteter. Kollund ligger bare fem kilometer herfra og har i vid udstrækning alle de faciliteter, som I har brug for i dagligdagen, og der er heller ikke lange køreture til henholdsvis Gråsten og Sønderborg.
Afstand til ...
- Vandet1 minut
- Golf8 minutter
- Sønderborg23 minutter
- Flensborg24 minutter
- Hamborg100 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Christopher Thimsen
- Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser