Ballesvej 29, Snoghøj, 7000 Fredericia
Moderniseret villa i Nyhave Huse med udsigt over Lillebælt og strandadgang
For enden af et lukket vænge, højt hævet og med ugenert udsigt over Lillebælt, ligger denne veludførte, hvidpudsede villa med sortglaserede teglsten. Villaen med direkte adgang til kysten er fra 2000 og gennemgik i 2020-2021 en omfattende og konsekvent modernisering. Beboelsen består af 248 veldisponerede kvadratmeter, og såvel inde som ude får man den fulde fornøjelse af panoramaet, hvor bæltet danner en foranderlig og beroligende kulisse for tilværelsen. Haven er etableret med varieret beplantning, og placeringen for enden af vejen føles som en naturskøn enklave i overkommelig afstand fra byens tilbud.
Gennemførte linjer og flydende overgange
En massiv støbejernsport med lister af teaktræ markerer overgangen til matriklen og en dobbelt carport med tilhørende redskabsrum, mens selve villaen ligger ugeneret og tilbagetrukket med orientering mod vandet. Den totale renovering har resulteret i et eksklusivt og tidssvarende udtryk, der respekterer bygningens oprindelige arkitektur. Grunden er let kuperet, og ejendommens to etager er derfor begge i niveau med terrænet. Man tilgår boligen på overetagen, hvor et stort, lyst fordelingsrum blinder huset sammen på en funktionel og elegant måde. Overetagen rummer bryggers, gæsteentré, en soveværelsessuite og et ekstra værelse såvel som et køkken-alrum med dagligstue og spisestue i åben forbindelse. Sidstnævnte er husets hjerte og samlingssted, hvor vældige glaspartier løfter sløret for panoramaudsigten mod øst og skoven mod syd. Det store opholdsrum forbinder boligen med træterrassen og udearealets mange opholdszoner. Køkkenet er udført med Svane-inventar med træfronter i varme nuancer, og en markant ø fungerer som et omdrejningspunkt for samvær side om side med madlavningen. De elegante Dinesen sildebensgulve af massiv eg er gennemgående og giver et eksklusivt udtrykt på hele overetagen.
Funktionel planløsning og terrasser i flere niveauer
Bag den buede halvmur i fordelingsrummet fører den massive egetræstrappe til underetagen, som udgør en separat afdeling med fleksible indretningsmuligheder. Her finder man tre anvendelige og regulære værelser, der alle er forsynet med udgange til egen terrasse. Der er også et badeværelse til rådighed, og i det åbne gangareal er der indrettet krea-rum og gaming-zone for de yngste.
Udemiljøet er formgivet med henblik på optimal udnyttelse af solforhold og udsigten. De forskudte træterrasser er alle fra 2024 og tillader, at man kan følge lyset dagen igennem eller finde en plads i skyggen efter behov. Der er god sammenhæng mellem terrasserne, boligen og resten af haven, og man begiver sig rundt på grunden med følelsen af at være fuldkommen ugeneret. Det fælles græsareal, som ligger privat og ugeneret sammen med boligen, udmunder ved strandkanten.
Tæt på sandstrand og bekvem beliggenhed i Erritsø
Nærheden til vandet er toneangivende, og med direkte adgang til stranden er det nærliggende at bade året rundt og efterfølgende tage et skyl i udebruseren, som er etableret ugeneret på vestsiden af villaen i forbindelse med bryggersindgangen. Eftersom grunden er østvendt, er der garanti for at opleve variationer i solopgangen og betragte den livlige skibstrafik på bæltet, hvor Lillebæltsbroen står som vartegn for området. Udover den glimrende placering ved vandet i Nyhave Huse bosætter man sig tæt på byens liv og bekvemmeligheder. Stisystemer fører til skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter i Erritsø, hvor der også er indkøbsmuligheder og andre fornødenheder. Man får sågar kort afstand til motorvejsnettet, som forbinder Fredericia med resten af landet.
Afstand til ...
- Vandetved matriklen
- E205 minutter
- Fredericia centrum12 minutter
- Middelfart Havn12 minutter
- Børnepasning/skole5 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Charles Rand
- Ejendomsmægler, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser