Mølleforte 1, Loddenhøj, 6200 Aabenraa
Klassisk A-hus med stråtag i skovlysning ved Loddenhøj
På den nordlige kyst af Løjt Land, omkranset af tæt skov og med kort afstand til stranden, finder man denne ejendom. Der er tale om et klassisk A-hus fra 1984, som med et markant stråtag står velintegreret i de naturskønne omgivelser. Fritidshuset er placeret på en over 2,5 hektar stor naturgrund med egen skov og uforstyrrede rammer. Her udgør naturen omdrejningspunktet for samtlige aktiviteter, og ligeledes ligger Loddenhøj Strand ganske få skridt fra adressen.
Skovbryn og kystlinje på Løjt Land
Halvøen Løjt Land er formet af den seneste istid, hvilket har efterladt et markant, kuperet morænelandskab med tunneldale, der strækker sig ned mod Aabenraa Fjord. Ejendommen er beliggende for enden af vejen ved Loddenhøj på halvøens nordkyst, blot få skridt fra kystlinjen. Fra matriklen kan man derfor hurtigt spadsere til Loddenhøj Strand, hvor der er fine forudsætninger for at bade om sommeren, og ved den nærliggende jollehavn kan man sætte en båd i vandet eller blot betragte udsigten over vandet med kig til Barsø og Als.
Ikke langt fra denne fredelige oase på kysten er der fornødenheder til rådighed. Det tager blot ti minutter at køre til Løjt Kirkeby, og Aabenraas velassorterede handelsliv støder man på efter knap 20 minutter.
Karakteristisk arkitektur i tråd med omgivelserne
Ejendommen er indhyllet af skovbevoksning, og man er derfor garanteret fred og privatliv, hvor kun fugle og andre smådyr bryder stilheden. Bygningsværket repræsenterer den klassiske A-hus-arkitektur, hvor det stråtækte tag trækkes næsten til jorden og skaber en distinkt profil. Huset ligger tilbagetrukket fra vejnettet, afskærmet af de tætte, gamle træer. Grunden består hovedsageligt af natur, omend haven fungerer som en lysning i skoven med åbne græsarealer, og ved huset er der ordnede forhold med bålplads og frodige rhododendronbuske. Der er også anlagt en sydvestvendt terrasse, hvoraf en del er overdækket. Til ejendommen hører endvidere en dobbelt carport, en garage og to udhuse.
Lys, luft og udsigt til trækronerne
Indvendigt er boligen disponeret med en åben og funktionel planløsning. Det meste af stueetagen er afsat til et opholdsrum, hvor stuen og køkkenet er forenet, og loftet er ført højt til kip. Store glaspartier i gavlen tillader, at sollyset trænger ubesværet ind i rummet, og samtidig etablerer de en visuel og direkte forbindelse til terrassen og haven. Brændeovnen udgør et centralt element i stuen, der bidrager til opvarmningen og stemningen i de køligere måneder. Dernæst rummer stueetagen et værelse og et badeværelse, mens overetagen er afsat til et værelse med altan. Fra reposen er der et langstrakt udsyn over grunden gennem glasset i den sydvestvendte gavl.
Afstand til ...
- Skov og natur1 minut
- Badestrand5 minutter
- Jollehavn5 minutter
- Indkøb8 minutter
- Aabenraa10 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Christopher Thimsen
- Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser