Agtrup Midtskovvej 30, Agtrup, 6091 Bjert
Bindingsværksejendom få skridt fra stranden og Kolding Fjord
Ved Kolding Fjord udgør denne bindingsværksejendom et flot syn i landskabet og har gjort det siden 1874. Husets 150 boligkvadratmeter indeholder både en integrerede udestue og et tilbygget anneks. Designet er velvalgt, og detaljerne tilsvarer boligens sjælfuldhed - indenfor såvel som ude. Det hele fuldendes af den smukke udsigt til vandet.
Naturskøn placering med kort sejltid til flere havnebyer
Qua husets beliggenhed ved vandkanten er der sommer som vinter en spændende udsigt, rolige omgivelser og en varieret natur. Således kombineres bølgerne og stranden med det grønne farvespil fra havens frodige arealer. Sidstnævnte består blandt andet af en plæne og flere træterrasser, hvorfra solnedgangen kan opleves. Dertil kan også nævnes de mange træer samt flere udbygninger - herunder et hønsehus.
Grundens skel ligger op af stranden og stopper omtrent ti meter før vandet. Huset ligger for enden af privat vej med i alt 4 huse, og sammen med to af naboerne deler man en cirka 60 meter lang badebro, hvorfra sejlads er muligt. Tager man således til de omkringliggende, større byer fra vandsiden, går der knap et kvarter før flere velrenommerede restauranter i Middelfart, Kolding eller Fredericia dukker op. Disse steder kan også hurtigt nås via motorvejen.
Respekt for den historiske dybde
Ifølge de offentlige registre blev ejendommen opført i 1874, men egentlig kan den dateres længere tilbage. Huset menes oprindeligt at være bygget i 1700-tallet. Dengang lå det i Agtrupskov, og i 1870’erne blev det skilt ad og genopført på den nuværende lokation.
I dag fremstår facaden stadig i stil med det formodede oprindelige udtryk. De gule tavl er kalket, bindingsværket er udskiftet i den østlige side i 2016 og mod vest i 2024 - væggene er efterisoleret. Materialevalget er gennemtænkt og behandlet efter gamle håndværkstraditioner med eksempelvis trætjære og linolie. Det klassiske stråtag er ligeledes udskiftet i 2011, mens de fleste vinduer og døre er skiftet i 2014, hvor man har bestræbt sig på at videreføre de gamle finesser.
Rød tråd overalt
Indenfor fortsætter den gennemførte æstetik. Især gælder det i stueplanets køkken, badeværelset og i bryggerset, hvor udskårne fronter i henholdsvis hvid og sort pryder. Træbordpladerne er af egetræ og teaktræ, og på badeværelset er TONI-armaturerne af messing, hvilket er et materiale, der fortsætter i køkkenet.
Gulvene er primært udført med klinker i stueetagen og plankegulve på første sal, og under alle fliserne mærkes gulvvarmen. De synlige bjælker i loftet er værd at fremhæve, da de nogle steder fremviser det oprindelige tømmer, og andre steder afspejler det grundige og respektfulde renoveringsarbejde. Dette gælder eksempelvis i spisestuen, der er i forskudt niveau fra dagligstuen. Store, sprossede vinduer giver et smukt lysindfald, og det hele emmer af samme tydelige linje som i de øvrige rum. Netop lysindfaldet er et gennemgående karaktertræk og ses tilsvarende i stueplanets to værelser samt i værelset og stuen på første sal, hvilket ikke mindst skyldes gavlens store glaspartier med udgang til en tagterrasse.
Afstand til ...
- Vandet0 minutter
- Kolding Centrum15 minutter
- E4520 minutter
- Indkøb5 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Charles Rand
- Ejendomsmægler, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser