Småfolksvej 11, Kongsmark, 6792 Rømø
Sjældent udbudt fritidshus: mærk historiens vingesus og naturens ro
Afsides men centralt. Gammelt og alligevel nyt. Ja, man kunne fristes til at skrive, at dette er et sted, hvor modsætninger mødes. For her præsenterer vi intet mindre end Rømøs næstældste hus, der er dejligt trukket tilbage på en stor matrikel. Samtidig er hele ejendommen grundigt istandsat, og adressen er placeret midt på den populære ferieø med kort afstand til alle tilbuddene.
Et hus fyldt med fortællinger
Af BBR fremgår det, at huset blev opført i 1777, men faktisk stammer det formentlig helt tilbage fra midten af 1600-tallet. Dermed trækker ejendommen tråde langt ned gennem Rømøs historie, og det har i årenes løb dannet ramme om livet for både landmænd, søfarende, sælfangere og for en overgang det lokale postbud. I 1958 blev huset for første gang solgt til ferieformål, og siden da har det kun været udbudt en enkelt gang før nu. Det kan man kalde for sjældent udbudt.
En matrikel målt i hektar
Langt størstedelen af den betragtelige mængde jord, der følger med fritidshuset, er samlet omkring ejendommen. Det betyder først og fremmest, at der er god afstand til naboerne, så det kun er de forbipasserende dådyr og harer, der kigger ind ad vinduerne. En så stor andel jord åbner naturligvis også for mange muligheder. Allerede nu troner et stort æbletræ ved hovedindgangen, ligesom der er opført en dobbelt carport samt et skur, og der står intet i vejen for at opføre flere udhuse, skabe nye terrassemiljøer, etablere højbede eller forfølge andre havedrømme, som kræver lidt ekstra plads. Desuden bliver haven passet af en lokal havemand, så intet løber løbsk, og Rømø er den type samfund, hvor gårdejeren ved siden af spørger, om han ikke lige skal tage nabomarken med, når han alligevel er i gang med at meje – så der er altid hjælp at hente.
Indrammet af hav og øliv
Den særlige stemning på en ø som Rømø er dybt forankret i folkene omkring. At kalde de lokale for ‘ildsjæle’ er nærmest en underdrivelse, for her værnes der konsekvent om kulturen og naturen. Måske er det netop dette, der har gjort øen så populær for ferierende fra både ind- og udland. I hvert fald er der efterhånden mange tilbud rundt omkring, og huset ligger tæt på det hele. Eksempelvis er slagteren indenfor gåafstand, og flere indkøbsmuligheder kan nemt nås på cykel. Der er omtrent fem kilometer til livet i Havneby og endnu kortere til Rømø Strand, der strækker sig vidt og bredt langs hele øens vestkyst i et naturskønt under, hvor hav og himmel ofte flyder sammen i en grænseløs horisont.
En komfortabel base
Mæt på oplevelser og indtryk bliver det en behagelig oplevelse at trække sig tilbage i huset. Det er nemlig gennemgående moderniseret, så komforten er høj med blandt andet gulvvarme i køkkenet og master-soveværelset. Der er også lagt nye gulve samt spartlet, malet og filtet i samtlige rum, ligesom facaden udvendigt er lige så flot vedligeholdt, og hele tagkonstruktionen er skiftet i 2025. Alt dette er selvfølgelig gjort med dyb respekt for husets oprindelige karakter, og sådan er det nostalgiske udtryk forenet med en boligoplevelse, der lever op til nutidens standarder både sommer og vinter. Kort fortalt er huset indflytningsklart, og møblerne kan dermed rykkes lige ind på de 125 kvadratmeter, der fordeler sig over fire store leverum, et lyst køkken, badeværelse, toilet og gode gangarealer – for ikke at nævne hele overetagen, der tilbyder et væld af øvrige anvendelsesmuligheder.
Afstand til ...
- Indkøb3 minutter
- Lakolk7 minutter
- Havneby5 minutter
- Sønderstrand6 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Christopher Thimsen
- Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser