Egedal 31, Hoptrup, 6100 Haderslev
Omgivelser og grund præget af natur
Det er naturen, der spiller hovedrollen for denne ejendom. I den ene retning er der udsigt til Slivsø, i en anden kan man kigge ud over de bugtende marker, og i en tredje retning har man synet af skoven. Samtidig er grunden i sig selv præget af beplantning, så man har en følelse af, at naturen er helt tæt på. På den charmerende grund troner også det fine hus, der oprindeligt var en bolig til en enkelt. Siden er den tilbygget, så der nu er hele seks værelser og lyse opholdsmiljøer.
En villa i harmoni med omgivelserne
Man ankommer på en grund, hvor naturen omslutter en. Årstiderne sætter sit præg og gør hjemkomsten til en særlig oplevelse alt efter sæson. Grunden er skrånende og har et fald på omtrent ti meter, hvilket giver en fantastisk dynamik. Bagerst i haven har man det, man kalder et insekthotel, der er holdt vildt og frodigt til glæde for biodiversiteten. Har man andre ønsker, er de selvsagt mulige. Resten af grunden er holdt med flisebelægning og trimmet græsplæne. Endelig er det uden tvivl udsigten over de betagende omgivelser, som gør haven til noget særligt.
Det samme kan man sige om huset, for indefra er udsigten over egen have og den øvrige natur også en oplevelse. Det gælder særligt fra førstesalens værelse, hvorfra der er ekstra gode forudsætninger for at spejde ud over landskabet. Værelset ligger samtidig ret separat, så her er der et perfekt afsnit til teenageren eller forældrene.
I stueplanet møder man køkken-alrummet, hvor elementerne i 2023 er skiftet til Svane, og der er god komfort såsom 5-i-1-Quookeren. Der er lavet en særlig løsning under trappen, for her har man etableret skuffer. Det er gjort på en speciel måde med skinner fra en varevogn, så den længste skuffe på to meter kan stadig snildt tåle vægt. Alrummet har dobbeltdøre til terrassen. Videre skal man se nærmere på stuen, som har en god størrelse, og det er også denne, der indleder soveafdelingen. Herved ligger der nemlig fire værelser, hvor det største har en terrassedør og et badeværelse en suite med bruser. Etagen byder på yderligere et lille værelse, et badeværelse mere med badekar, samt et bryggers.
Huset har gulvvarme i hele stueplanet, og det bliver blandt andet opvarmet af brændeovnen, som varmer vandet op i akkumuleringstanken. Der er også en varmepumpe, og systemet er automatisk, så det kan regulere, om varmepumpen også skal aktiveres. Derudover er dele af loftet på huset efterisoleret.
Naturskønt nær byen
Der er ingen tvivl om, at naturen har en helt særlig effekt på nærmiljøet. Det er en fornøjelse at betragte omgivelserne, men lige så vel er det en skøn oplevelse at begive sig ud i omgivelserne. Man kan slentre ture ved søen, begive sig ind i skoven eller gå ud omkring de åbne marker. Det er i et smukt, kuperet istidslandskab, at hjemmet ligger, hvilket giver særlige syn og indtryk i løbet af året.
Det er en forrygende kombination, at der samtidig er gåafstand til nærmeste busstoppested med forbindelser mellem Aabenraa og Haderslev. Der er stisystem til den lokale daginstitution og skole, og det er i det hele taget et aktivt lokalmiljø med en købmand, et frivilligt brandværn og mere til. Foretrækker man bilen, kan man køre til Haderslevs mange tilbud på ti minutter, mens der er 20 minutter til Aabenraa.
Afstand til ...
- Slivsø3 minutter
- Indkøb4 minutter
- Diernæs Strand6 minutter
- Haderslev12 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Christopher Thimsen
- Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser