Gl. Ålbovej 5A, 6092 Sønder Stenderup
Charmerende ejendom i naturskønne omgivelser nær Sønder Stenderup
Der er langt til naboerne, men ikke ret langt til alle de faciliteter, der er brug for i hverdagen. Boligen er stor og charmerende, men alligevel er indretningen moderne, og skønt her er plads til udeliv og dyrehold, er grunden ikke større, end at den er overkommelig at holde. Det er bare nogle af de fortræffeligheder, som udmærker denne flotte og velholdte ejendom lidt øst for Sønder Stenderup.
Tæt på naturen, tæt på Kolding
Omgivelserne er fredelige, og roen og dyrelivet har fantastiske betingelser. Rundt om er der åbne marker, og lidt nede ad vejen ligger landsbyen Sønder Stenderup. Busserne kører jævnligt, og i byen er der et godt foreningsliv. Lidt længere i samme retning ligger Sdr. Bjert, hvor man finder skole, pasningstilbud, dagligvarebutikker og mere til, og efter endnu et lille stræk mod vest møder man Kolding. Kultur, kunst og byliv i mere klassisk forstand med restauranter er altså heller ikke langt herfra.
Hvis man derimod vender blikket i østlig retning, ser man nærmest lutter grønne skove. På den brede tange, hvor ejendommen her ligger omtrent i midten, er der skove helt ud til kysterne i både nordlig og sydlig retning. Via Kvalitetstien kan man komme vidt omkring til fods, og Solkær Enge er et andet smukt naturområde, man kan besøge på gåben.
Plads til to familier
Ejendommen bliver indledt af en allé, der bag den brede port udmunder i en flot gårdsplads. Stuehuset ligger ret fremme og er på hver side flankeret af velholdte udlænger. Stuehusets lyse sten og de hvide vinduer slår den indbydende tone an, og inden døre råder man over ikke færre end 320 kvadratmeter, der gennem årene er fornemt vedligeholdt og løbende istandsat.
Stueplanet består af en hall, som til hver side har et markant opholdsrum. På højre hånd er der en lys stue, og modsat ser man et anseeligt køkken-alrum. Køkkenet er pænt, velfungerende og matcher stedets æstetik til fulde. På overetagen venter endnu en stue, fire værelser og to badeværelser. De mange detaljer og den høje standard er også med til at frembringe en særlig stemning.
På ejendommen har man glæde af endnu en bolig. Denne er relativt nyetableret, og på grund af dens omfang og indretning med køkken, stue, tre værelser, toilet, badeværelse og bryggers kan den indgå som det ene led i en tofamilieskonstellation, ligesom den kan udlejes som ferielejlighed.
To hektar af muligheder
Grundens to hektar falder i flere afsnit. Først og fremmest er der den nævnte gårdsplads, som binder hele ejendommen sammen. Derudover er der tilrettet adskillige terrasser og gårdhaver, og flere af disse underbygger fint muligheden for at nyde det tredje element på grunden, nemlig den grønne have med åbne plæner og flotte, gamle træer. Sidst, men ikke mindst, er der et foldareal, der i samspil med eksempelvis hesteboksene i stalden, dem er der hele 11 af, kan blive et aktiv i forhold til dyre- eller hestehold.
Afstand til ...
- Vandet 3 minutter
- Skov5 minutter
- Indkøb8 minutter
- Lystbådehavn15 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Christopher Thimsen
- Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser