Damstien 22, 6100 Haderslev
Funktionel villa med have ud til Haderslev Dam
På en stor, veletableret grund, der grænser op til Haderslev Dam, ligger denne velholdte villa. Her kan man slappe af i naturskønne omgivelser, nyde lyset, lydene og det blanke vandspejl, blot få minutter fra Haderslevs bymidte. For enden af haven begynder vandet, hvor en privat badebro er til rådighed. Ejendommen ligger længere oppe i landskabet med indkørslen henvendt en blind vej, hvor man føler sig let tilbagetrukket fra byens liv. Boligen blev grundigt renoveret i 2020-2021 og malet udvendigt i 2022 og står klar til indflytning med store, lyse rum og moderne komfort.
Med natur i baghaven og byliv i nærheden
Beliggenheden er særligt attraktiv for dem, der værdsætter naturen, men ikke ønsker at gå på kompromis med adgangen til byens faciliteter. Mens Haderslev Dam fortsætter ud i horisonten mod vest, er der butikker, spisesteder og kulturliv i rigelige mængder ganske få skridt mod øst i Haderslev centrum. Naturen er en del af Haderslev, og den fortsætter på den anden side af vandet i Damparken, og samtidig tager det ikke mere end ti minutter at gå til nærmeste skole. Ligeledes er man garanteret betagende naturoplevelser omkring Haderslev Dam. Pamhule Skov og moseområdet Hindemade samt Haderslev Dyrehave er oplagte udflugtsmål, og det er nærliggende at sejle dertil fra egen grund.
Indbydende bolig
På adressen står den velholdte villa med automatiske porte til indkørslen og en fritstående dobbeltgarage. Boligens 152 kvadratmeter er fordelt på en veldisponeret planløsning med fokus på rummelighed, moderne komfort og et lyst udtryk. Den behagelige atmosfære skyldes også den gennemgående gulvvarme, som er forsynet af en luft-til-vand-varmepumpe.
I stueplan er det især køkken-alrummet med stue i åben forbindelse, der påtager sig opmærksomheden. Her er der næsten fire og en halv meter til loftet, og et stort glasparti trækker naturen ind i rummet, ligesom det løfter sløret for udsigten over haven. Selve køkkenet er indrettet med hvide elementer, indbyggede ovne og generøs bordplads. Bemærk også bardisken ved køkkenøen, der vidner om køkkenets funktion som samlingssted. Dernæst er der fire store værelser og et badeværelse i stueplan.
Kælderen har egen indgang og udgør et fleksibelt supplement til boligen med et ekstra badeværelse og tre disponible rum. Endnu flere indretningsmuligheder får man i den integrerede udbygning, som har gennemgang til haven fra indkørslen.
Frugttræer og bademuligheder
Fra stuen er der skydedøre til en omfangsrig træterrasse, hvorfra man får den bedste udsigt over haven. Haven er opvokset og består både af græsarealer, frodige æbletræer og høje, gamle løvtræer. Ved vandkanten er der opført en badebro, som gør det muligt at bade året rundt og stævne ud på vandet med en kano eller kajak. Naturen er nærværende i haven, og man kan færdes fuldkommen ugeneret.
Afstand til ...
- Dammen0 minut
- Indkøb2 minutter
- Centrum 3 minutterMotorvejen
Vil du kontaktes?
Mægler
Charles Rand
- Ejendomsmægler, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser