Gl. Færgevej 5, Snoghøj, 7000 Fredericia

Unik ejendom ved Lillebælt med panoramaudsigt og strandgrund

Denne ejendom ligger direkte ud til Lillebælt på en strandgrund i det eftertragtede Snoghøj, hvor man især får fornøjelsen af en uforstyrret panoramaudsigt over fjorden. Beliggenheden ved det gamle færgeleje og i skyggen af den ikoniske gamle Lillebæltsbro skaber en særlig atmosfære, hvor historie og natur mødes. Selve ejendommen fra 1888 er et solidt byggeri i pæn, velholdt stand. Overetagen blev renoveret omkring 2008, hvor også taget blev udskiftet. Huset ligger højt over vandoverfladen, og samtidig grænser haven helt ned stranden og vandkanten.

Uhindret udsigt over bæltet

På denne matrikel er vandet et omdrejningspunkt for iagttagelse såvel som aktiviteter. Både fra boligen og de sydvendte udemiljøer er udsigten over bæltet fremragende, og Den Gamle Lillebæltsbro står som et markant arkitektonisk monument og danner en smuk baggrund for både huset og haven.

Året rundt følger man det maritime liv og kan endda se Kongeskibet passere ofte forbi, ligesom lystsejlere, roere og dykkere er også med til at gøre udsigten interessant. Flere variationer i synsindtrykket kommer af skovene på modsatte side af farvandet, der ændrer udseende i takt med årstidernes skiften. Om aftenen skifter udsigten igen karakter, idet bæltet bliver oplyst af Middelfarts bymiljø og havnefront.

En del af Snoghøjs historie

Ejendommen er det sidste tilbageværende hus fra det tidligere Snoghøj Færgegård, der spillede en vigtig rolle før broen blev bygget. Huset har formentlig fungeret som den oprindelige hestestald, omend det er svært at forestille sig, som det står i dag. Det skyldes ikke mindst, at der i 1972 blev foretaget en grundig, gennemgribende renovering af ejendommen.

Beboelsen på 242 kvadratmeter er fordelt på to etager. I stueplan er der et stort køkken-alrum og en vinkelstue med plads til både spiseafdeling og opholdsmiljøer. Derudover rummer etagen to badeværelser, et bryggers med adgang til en integreret garage samt to disponible rum med fleksible anvendelsesmuligheder. Førstesalen er indrettet med to værelser, endnu et badeværelse og et stort repos, der fungerer som opholdsrum, hvorfra udsigten er som intet andet sted i huset. Endelig er der et stabilt indeklima og en behagelig temperatur i boligen hele året.

Veletableret have i tilknytning til vandet

Grunden er anlagt med en rig variation af blomstrende buske, stauder og gamle træer, der giver haven karakter. De stenbelagte terrasser med fuld vandudsigt og sol fra morgen til aften danner ramme om afslapning og sociale arrangementer hele sommeren. Nærheden til vandet mærker man tydeligt, og lige nedenfor tilgår man stranden direkte fra grunden. Få skridt fra hjemmet er der endvidere et aktivt bådelaug med en badebro ved den offentlige sandstrand.

Udover den enestående placering ved vandet bosætter man sig tæt på byens liv og fornødenheder. Stisystemer fører til skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter i Erritsø, hvor der også findes indkøb og andre daglige behov. Man får sågar kort afstand til motorvejsnettet, som forbinder Fredericia med resten af landet.

Afstand til ...

  • Vandet 0 minutter
  • Indkøb5 minutter
  • Skole6 minutter
  • E45 8 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Christopher Thimsen

  • Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser