Galgevej 8, 6280 Højer
Plads, stemning og udsigt over Vadehavet
Det er en god og gedigen ejendom med masser af plads, der ligger i disse skønne omgivelser nord for Højer. Her kan man se frem til et rummeligt hovedhus, ligesom man har glæde af en god garage, der delvist har fået skiftet tag i 2023. Endvidere er den store grund en fordel, og så er der selvfølgelig placeringen omgivet af ro og med udsigt til Vadehavet samt over markerne.
Et markant hus i forrygende omgivelser
De klassiske, røde mursten står nydeligt til de hvide, småsprossede vinduer, og det hele bliver fuldendt på fin vis af det halvvalmede tag. Stilen er sat, og generelt er hjemmet udført i kvalitet, hvilket man også bemærker inden døre. Eksempelvis er der dørkarme i egetræ.
Plads er også et tema for selve huset, hvilket stuen markerer ved at være i en rigtig flot størrelse. Lyset flugter herligt på tværs af rummet, og der er samtidig terrassedøre i begge retninger. Man oplever nærmest rummet som en gildesal, og der er i forlængelse en hyggelig, lille udestue med en skøn udsigt.
I forbindelse med køkkenet, som byder på mange charmerende træk, der henviser til forgangne tider, finder man to stuer en suite, som er mere klassiske stuer. Køkkenet har også forbindelse til et viktualierum, og så kan man bemærke, at egetræ går igen som materiale på køkkenbordpladen.
I stueplanet finder man endvidere et badeværelse, et grovkøkken, et disponibelt rum og et stort bryggers med forbindelse til garagen. På førstesalen har man endnu en rummelig stue, hvor de fritlagte spær og hanebånd træder særligt charmerende frem. Fra denne stue er der udgang til altanen, og igen gør udsigten sig absolut bemærket. Man har yderligere fire værelser og hele to badeværelser.
En have lige op til naturen
Den store og forrygende grund giver et væld af muligheder for projekter og aktiviteter. Der er langt til naboerne, og man har dermed en privat og ugeneret fornemmelse, når man begiver sig rundt på ejendommen. Der er flere terrasser - både som gårdhave og altaner - og man kan glæde sig over udsigten alle vegne fra. Der er også et anseeligt stykke græsplæne. Endelig skal man bemærke den store garage med hele tre porte, som bidrager til de mange muligheder.
Udsigten over naturen fortæller selvfølgelig noget om de fantastiske omgivelser, man har til gode at udforske i nærmiljøet. Der er få hundrede meter til stranden, hvor Vadehavet har alle sine særlige faciliteter og muligheder parat. Bare en halv time væk i bilen ligger Rømø, som byder på endnu flere særlige naturoplevelser. Det er en dejlig kombination, at der samtidig kun er fem kilometer til Højer, som har både skole, daginstitution, indkøb og sportsfaciliteter. For et lidt større bymiljø er der 20 minutter til Tønder, mens man kan køre til Aabenraa på cirka tre kvarter.
Afstand til ...
- Strand4 minutter
- Indkøb 5 minutter
- Bager & slagter5 minutter
- Rømø37 minutter
- Grænsen19 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Christopher Thimsen
- Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser