Kampmannsvej 27, Sanddal, 7000 Fredericia
Udsigt fra en høj placering i første række til Lillebælt
Det er ikke bare det faktum, at denne ejendom ligger i første række til Lillebælt. Det er nemlig også en væsentlig pointe, at villaen er højt placeret her i Sanddal. Det giver en privat og ugeneret fornemmelse, tilbagetrukket fra stranden, ligesom det skaber et helt ekstraordinært perspektiv på udsigten. Boligen er nydelig og velholdt, så den lever op til den fremragende beliggenhed. Inden døre er rumforløbet udført i ét plan med blandt andet fire værelser, og ude er haven fuld af stemning. Alt er tilpasset de enestående omgivelser, og haven er anlagt, så man kan finde læ – uanset om vinden kommer fra øst eller vest. Endelig er strandstykket et af de bedste i området.
Udsigten er helt særlig
Grunden er fuldt udnyttet efter omgivelserne. Det vil sige, at huset er placeret, så størstedelen af udemiljøet ligger frit mod havet. Her har man flere terrasser, hvor træterrasserne er udvidet i 2023, og de er udført i Ipé. Den ene terrasse ligger i forbindelse med huset, dejligt placeret i krogen, mens den anden er lavet, så den strækker sig ud over skråningen og giver illusionen af, at man svæver frit mod vandet. Hegnet i glas sikrer, at udsigten er uhindret.
Lillebælt er et betagende syn. Ret fremme bryder spidsen på Røjle klit og Strib fyr, og mod syd troner pylonerne på Lillebæltsbroen. Ud over gabet ses endvidere Endelave og Æbelø i det fjerne. I modsatte retning kan man spejde ind til Fredericia Havn, der sikrer liv og aktiviteter på havet. Omgivelserne tager desuden form efter vind og vejr, hvilket sætter et foranderligt præg, der gør udsigten dragende for blikket dag for dag, time for time. Man kan ikke undgå at fremhæve solopgangene som noget særligt, hvor det blide morgenlys og de karakteristiske farver gør omgivelserne ekstraordinært maleriske - lige fra himmel til hav.
Pavillonen er endnu et markant udsigtspunkt, som er trukket tæt hen mod skråningen, og det giver et læfyldt og tørt spot, der gør, at man kan nyde det hele i mange former for vejr. På den modsatte side af huset er der en hyggelig, afskærmet og flisebelagt gårdhave. Denne får selskab af fin og afstemt beplantning, og så er der det rummelige drivhus i træ fra 2020. Der er sørget for, at aftensolen kan nydes året rundt ved både boligen, terrasserne og i gårdhaven. Indkørslen byder på en bred, dobbelt carport, og der er mulighed for at lade elbil.
Omgivelserne er med indenfor
I opholdsmiljøet får man den sublime oplevelse af havet på ny. Hele siden mod Lillebælt er besat med en bred række gulv-til-loft-vinduer, som åbner for de omgivelser, blikket straks bliver draget af. Man har desuden en terrassedør, og så skaber glaspartierne også et vældigt lysindfald i rummet, hvis størrelse er endnu en tiltalende pointe. Der er åben forbindelse mellem dagligstuen, spisestuen og det veldisponerede Multiform køkken. Fra køkkenet har man adgang til et bryggers.
I den anden ende af etplansvillaen finder man fire værelser. De to af dem har vinduespartierne orienteret ud mod vandet og er med terrassedøre i samme retning. Huset bliver fuldendt af to badeværelser, hvoraf gæstebadeværelset er moderniseret i 2023. I 2024 blev bryggerset i øvrigt også opdateret.
Strand, skov og et godt lokalmiljø
Der er ingen tvivl om, at havet løber med opmærksomheden, når det kommer til pointer ved beliggenheden. Ejendommens strandstykke er et af de bedste i området med sandstranden og det klare vand som et yndet opholdssted, der giver plads til alskens aktiviteter i form af badeture, SUP-boarding, at sejle i kajak og meget mere. Stranden strækker sig lang, og får man lyst til en slentretur, kan man følge den mod nord og komme til Fredericias lystbådehavn. I samme retning - blot lidt længere mod vest - dukker Hannerup Skov op.
Den naturprægede idyl bliver suppleret af, at Sanddal er et tiltalende lokalmiljø med alle de praktiske forhold i orden og en god lokation i trekantsområdet. Byen har busforbindelser og indkøb, og i cykelafstand er der skole, daginstitution og sportsfaciliteter i Erritsø. Man har cirka fire kilometer til centrum af Fredericia, og på godt ti minutter kan man køre i bil til Middelfart, mens der er omtrent 20 minutter til Kolding og knap en halv time til Vejle.
Afstand til ...
- Indkøb3 minutter
- Skole, daginstitution mv. 5 minutter
- Motorvej5 minutter
- Centrum5 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Charles Rand
- Ejendomsmægler, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser