Bajstrup Bygade 57+59, 6360 Tinglev
Slotslignende ejendom i idylliske omgivelser nær den tyske grænse
Arkitekturen minder til forveksling om et fransk chateau fra 1700-tallet, og man kunne således let forledes til at tro, at man befandt sig i udkanten af Toulouse, hvis det altså ikke lige var fordi, at ejendommen ligger trygt og godt i fredelige omgivelser en smule syd for Tinglev i det sønderjyske. Gennem de seneste 40 år har samme ejer ombygget og restaureret villaen, der i dag fremstår i uovertruffen kvalitet, som til fulde matcher det markante byggestil, som tilsammen udgør 802 etagemeter, fordelt på bolig, erhverv og kælderareal.
Et formidabelt førstehåndsindtryk
Den hvidpudsede facade og det sortglaserede tegltag er det første, man møder. Taget er gjort med karakteristiske fremspring omkring en central del, der rejser sig tre etager op i vejret. Skorstenen længst oppe er som mange andre steder på facaden zinkinddækket, og udover at give den gamle bygning et moderne touch, peger det også på det faktum, at man aldrig har valgt den nemme løsning; man har til alle tider tilstræbt den højst mulige kvalitet.
Allerede udefra ses også anseelige altaner, hvorfra man har udsigt over marklandskaber og skove, mens flere terrasser, gårdhaver og et stort orangeri også er en del af festlighederne. Og det er netop festligt, for i det man træder ind i den særdeles rummelige villa på knap 350 etagemeter, er det imponerende stuer, kæmpe lysindfald og fabelagtige detaljer i massevis, der kommer en i møde.
Tonsvis af raffinementer på tværs af fire etager
Hele vejen gennem det store hus vil man bemærke nye detaljer, og løsninger, som man måske ikke havde tiltrukket sig opmærksomheden i første omgang, kommer til syne. Det taler for, at detaljerigdommen er enorm, og allerede i entréen, der i omfang og udseende lige så vel kunne være indgangspartiet for et bedre kunstmuseum, er denne omstændighed tydelig. De massive pitchpine gulve, som man ser i flere af stuerne, understreger tillige den tårnhøje standard, ligesom det tydeliggøre den røde tråd, der som underlægningsmusik løber som en understrøm gennem hele ejendommen.
Der er ikke færre end seks stuer, hvoraf den største er decideret imponerende med den enorme loftshøjde og det klassiske ildsted for enden. Endnu en pejsestue har man glæde af, og fra denne er der videre dobbeltdør på dobbeltdør til endnu tre af slagsen. Køkkenet er placeret i åben forbindelse med den ene, hvor skabselementer fra uno form udgør hovedattraktionen.
Et badeværelse og et bryggers fuldender etagen, og via den smukke trappe er der forbindelse mellem etagerne. Førstesalen indeholder fem værelser og to badeværelser, og allerlængst oppe er der yderligere to værelser. I kælderen råder man over en smuk vinkælder og fire disponible rum.
Som en integreret del af boligen har man tillige fornøjelsen af de nævnte altaner, terrasser og gårdhaven. Bag de charmerende firdobbelte sæt af sprossede dobbeltdøre er gårdhaven forbundet med et elegant køkkenrum, og herudover er det værd at fremhæve, at man har en tredobbelt garage på matriklen.
Beliggenheden nær den tyske grænse
Placeringen på landkortet underbygger på fineste vis de mange muligheder, som også selve villaen repræsenterer. De åbne marker og skovene i området underbygger den idylliske og eventyragtige fornemmelse, der hersker på stedet, og på samme tid er det ingen sag at få dagligdagens logistik til at glide let. I Tinglev er der både en dansk og en tysk skole, ligesom man der finder alle de øvrige faciliteter og tilbud, som man skal bruge i hverdagen.
At huset ligger så tæt på den tyske grænse udmønter sig i, at man i lige så høj grad kan tage for sig af retterne syd for grænsen, som man kan med det, der foregår på den danske side af skillelinjen. Om man tager i teatret i Aarhus eller i Hamburg spiller ingen rolle i forhold til transporttiden, hvilket meget vel illustrerer fordelen ved at kunne spille på flere landes styrker.
Afstand til ...
- Indkøb5 minutter
- Daginstitution, skole mv.5 minutter
- Flensborg24 minutter
- Motorvej10 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Christopher Thimsen
- Ejendomsmægler, indehaver, Sydjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser