Tulstrupvej 55B, 8680 Ry
Moderne rødstensvilla med landlig beliggenhed, udsigt over marker og gåafstand til Knudsø
Hvor der er ganske stille og naturskønt i landsbyen Tørring nord for Knudsø, ligger denne rødstensvilla med tilhørende anneks og udsigt over markerne. Den store naturgrund skråner let mod skellet til marken, og den høje placering sikrer en uspoleret udsigt over landskabet fra stuerne og terrassen. Hovedhuset på 177 kvadratmeter fremstår indbydende og tidssvarende efter en totalrenovering af stueetagen i 2023. I den murede udbygning er der yderligere en boligenhed på 86 kvadratmeter samt en dobbelt garage og et skur.
Klassisk formsprog og fleksible indretningsmuligheder
På adressen møder man et solidt murstensbyggeri fra 1993 med rødt, halvvalmet tegltag og hvide sprossevinduer. Arkitekturen trækker tråde til de klassiske byggetraditioner fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor mange villaer var præget af romantik, symmetri og enkelhed. Dette eksemplar fra nyere tid er udført med to frontgavle, mens bagsiden er udstyret med en markant rund karnap og rundbuekvist. Hvide sprossevinduer og yderdøre bryder de røde facader og understøtter det samlede æstetiske udtryk.
Flisebelægning med bånd af chaussésten forbinder hovedhuset med udbygningen. Den fremtræder i tilsvarende stil med røde mursten og halvvalmet tag af røde vingetegl. Her er den ene halvdel afsat til garagen med to porte og et stort skur, mens den anden halvdel er indrettet som en selvstændig boligenhed med eget køkken, badeværelse og to værelser.
Lyst og kompromisløst indre
Inden døre møder man et lyst og moderne hjem med optimal komfort og en praktisk rumfordeling. Det primære opholdsmiljø består af et køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, som er orienteret mod udsigten. Her danner Svane-køkkenet fra 2023 en stilfuld ramme om madlavningen, og den fritstående ø med udhæng til siddepladser understreger køkkenets funktion som samlingssted. To steder kan man træde udenfor på solrige terrasser.
I stueetagen er der også et værelse med walk-in-closet og et tilstødende toilet, mens et badeværelse med dobbelt bruseniche er placeret ved entréen. Rumfordelingen fuldendes af bryggerset med egen indgang. Bevæger man sig ovenpå, lander man i en stor dagligstue på reposet, hvor atmosfæren er beriget af kvisten, der forstærker lysindfaldet, rumfornemmelsen og udsigten. Endelig er der tre rummelige værelser på første sal.
Hævet over landskabet
Udelivet nyder man især på den nyetablerede træterrasse fra 2024, der indbyder til ophold med et frit vue ud over markerne. Eftersom huset og terrasserne er placeret højt på grunden, er der optimale betingelser for at betragte omgivelserne og se solen stå op over vidderne. Terrassen er forbundet med den nedre del af haven via en trappe, men man kan også vælge en mere legende passage over skråningen i form af rutsjebanen. Haven grænser op til marken, hvilket understøtter fornemmelsen af at bo ugeneret på landet.
Mellem søer, skove og stemningsfulde byer
Villaen ligger på en blind vej i landsbyen Tørring, hvor der er roligt og naturskønt. Man befinder sig i Søhøjlandet nær store skove, søer og Gudenåen. Fra matriklen er der gåafstand til Knudsøs nordvendte kyst, og om sommeren er det ligeledes oplagt at cykle til Knudhule Strand, der ligger i den østlige ende af søen. Også Knudsøskolen og Ry Sejlklub er i dette område. Naturoplevelserne er allestedsnærværende, og alligevel er hverdagens gøremål let tilgængelige, da man bor få kilometer fra Ry. Det tager 20 minutter at køre til Silkeborg.
Afstand til ...
- Knudhule4 minutter
- Aarhus C35 minutter
- Ry8 minutter
- Indkøb8 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Niels Kristian Helbo Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser