Bolskovvej 13A, 8660 Skanderborg
Moderne fritidshus på naturens præmisser med udsigt over skov og sø
I skovbrynet på sydsiden af Stilling-Solbjerg Sø finder man et arkitektonisk enestående fritidshus. Ejendommen fra 2020 ligger midt i naturen, få skridt fra søbredden, og udgør et kompromisløst fristed, hvor natur og bygningsværk smelter sammen. Her får man en velfungerende fritidsbolig og et roligt refugium til fordybelse blot 20 minutters kørsel fra Aarhus. Man oplever at være milevidt fra byens puls, skønt afstanden til den er ganske kort.
Arkitektur i tråd med omgivelserne
Huset er tegnet af arkitektvirksomheden SLETH og er fra første streg tænkt som en integreret del af skoven. På den 3.128 kvadratmeter store naturgrund ligger byggeriet tilbagetrukket mellem de høje træstammer og samtidig orienteret mod det åbne landskab. Således får man udsigt over vidtstrakte enge med kig til søen og naturen, der omkranser den. Facaderne er beklædt med kobber, og i kombination med formgivningen besidder fritidshuset en særlig karakter. Det er et bygningsværk, der forandrer sig visuelt over tid og skildrer naturens farver.
Naturen som et gennemgående tema
Inden døre fortsætter bestræbelsen på at gengive naturen i selve byggeriet. Interiøret består af massive douglasplanker fra Dinesen, som er blotlagte i vægge, lofter og integrerede elementer. Det eksklusive snedkerkøkken fra Garde Hvalsøe er ligeledes udført i douglasfyr, mens gulvet er støbt i beton med sten fra den omkringliggende skov. Et jordvarmeanlæg forsyner gulvvarmen i samtlige rum.
Det store, åbne opholdsrum binder boligen sammen, og i kraft af vældige vinduespartier og glasskydedøre er der fuld kontakt til omgivelserne. Forbindelsen mellem inde- og udemiljøer er yderligere forstærket af det sammenhængende terrassemiljø, der indrammer huset. På varme sommerdage slår man skydedørene helt til side og bevæger sig frit mellem boligen og terrasserne. Uanset hvor man opholder sig, har man udsyn til naturen og kan følge med i skovens skiftende nuancer og dyrelivets færden.
Et åndehul ved skov og sø
Stilling-Solbjerg Sø ligger i en syv kilometer lang tunneldal, som blev formet af enorme smeltevandsfloder under den seneste istid. Dette geologiske ophav har efterladt et markant, kuperet landskab, hvor skovklædte skrænter flankerer søen mellem Stilling og Solbjerg. Søens høje vandkvalitet giver optimale betingelser for badning, ligesom det sunde vandmiljø understøtter et rigt fugle- og planteliv. En betydelig del af området er fredet, herunder den nærliggende Pilbrodal, og det bakkede terræn er perfekt til gå- og cykelture.
Alligevel er byens bekvemmeligheder inden for kort rækkevidde. Få kilometer fra matriklen finder man velassorterede dagligvarebutikker i Stilling, og ved Stilling kan man også tilgå motorvejen og køre mod flere af byens tilbud i Aarhus eller Skanderborg.
Afstand til ...
- Den smukke natur0 minutter
- Motorvej E456 minutter
- Skanderborg Station12 minutter
- Aarhus20 minutter
Bilag
Vil du kontaktes?
Mægler
Niels Kristian Helbo Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser