Stald Vengedalen, Rodelundvej 44, 8680 Ry
Idyllisk hesteejendom nord for Gammel Rye med optimale forhold for heste og naturmennesker
I det kuperede naturlandskab på Himmelbjergegnen ligger en ejendom, hvor historisk arkitektur er forenet med kompromisløse hestefaciliteter og moderne bekvemmeligheder. Bygningsmassen er opdateret og kræver et minimum af vedligeholdelse. Heriblandt er der en nyere ridehal og hestestald fra 2022, mens stuehuset fra 1857 blev gennemrenoveret i omkring 2007. Ydermere medfølger en udbygning med mulighed for erhverv. Det hele ligger på en over fem hektar stor grund, der grænser op til statsskoven, hvor der er glimrende ridestier.
Nye faciliteter til alle slags heste
Ejendommen ligger ugeneret, omkranset af skov og afskærmet fra vejen af en jordvold. Idet man ankommer ad alléen, ser man over bugtende græsfolde, og skoven står som et malerisk bagtæppe for det hele. Den 50.356 kvadratmeter store grund er udnyttet optimalt til hestehold i et smukt, bakket terræn, hvor der side om side med foldene er anlagt en udendørs ridebane. I de nyere udbygninger er der kapacitet til omtrent 30 heste. Staldbygningen fra 2022 rummer ti bokse og er dimensioneret til både store heste og islændere. Den er endvidere indrettet med en komplet rytterafdeling med rytterstue, sadelrum, køkken og bad. I forbindelse med byggeriet blev der etableret en luft-til-vand-varmepumpe, som forsyner stalden såvel som stuehuset. Endelig er vandværket og nedsivningsanlægget opdateret.
Stilfuld indretning i rustikke rammer
En charmerende og historisk byggestil præger stuehuset, som fremtræder med hvidkalkede facader, sprossevinduer og et stråtag fra 2023. Inden døre møder man en behagelig atmosfære, der blandt andet skyldes rige mængder naturligt lys, rustikke materialevalg og klassiske detaljer såsom fyldningsdøre og fritlagte bjælker.
I det åbne opholdsrum er loftet ført højt til kip, og gennem glaspartiet i den sydvendte gavl strømmer sollyset ind i rummet. Køkkenet fremstår stilrent og funktionelt, og der er rigelig plads til at indrette stemningsfulde sektioner. To sæt dobbeltdøre forbinder køkken-alrummet med terrasserne udenfor. Den øvrige fløj er afsat til fire værelser og et badeværelse i stueplanen.
Klos op ad ridestier i statsskoven
Ejendommens placering udmærker sig ved en direkte grænse til statsskoven. Man kan derved ride ud på de naturskønne stisystemer, der strækker sig over tusindvis af tønder land, uden at krydse en offentlig vej. Søhøjlandet er kendetegnet ved en enestående natur med store skove og søer i et kuperet landskab, og der er masser af rekreative faciliteter, som gør det muligt at bruge naturen og være aktiv i den. Foruden de mange attraktive ridestier i nærområdet, kan man vandre eller cykle ad tilegnede ruter, eksempelvis ad den 50 kilometer lange Himmelbjergrute. Samtidig bevarer man kontakten til hverdagens fornødenheder via en dobbeltrettet cykelsti, der fører direkte til skole, pasningstilbud og fritidsaktiviteter i Gammel Rye.
Afstand til ...
- Rye Nørskov1 minut
- Himmelbjerget 5 minutter
- Ry Stationsby10 minutter
- Silkeborg14 minutter
- Aarhus35 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Niels Kristian Helbo Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser