Montanagade 3A, 8000 Aarhus C

Stemningsfuldt og lyst baghus på tilbagetrukket beliggenhed midt i Aarhus

I en fredfyldt gårdhave midt i Aarhus finder man dette indbydende baghus med ejerlejlighedsstatus. Ejendommen er nænsomt renoveret i overensstemmelse med det arkitektoniske ophav, og man kan se frem til en bolig med sjæl og stemning. Planløsningen er veludnyttet og består af to etager, hvor lyset strømmer ind fra flere vinkler. Moderne komfort er gennemgående, og man råder ligeledes over et afskærmet udemiljø foran huset i gårdhaven.

Fra værksted til moderne beboelse

Bygningen blev opført i 1942, hvor den var tiltænkt som garage, og senere tjente den som smedeværksted. En gennemgribende renovering og ombygning fandt sted i 2008-2009, hvilket transformerede det daværende værksted til en moderne beboelse med en ekstra etage. I løbet af 2023 og 2024 blev ejendommen yderligere opdateret med fokus på indeklima og lysindfald. Herunder blev de øst- og sydvendte vægge efterisoleret med Skamol, og to nye vinduer blev tilføjet. Trappen til overetagen blev fritlagt og trukket fri af væggen. Det er et greb, der tillader lyset fra ovenlysvinduerne at strømme frit ned i stueetagen, både gennem selve trappeløbet og ned langs væggen.

Lys, luft og sjæl

Inden døre bemærker man den behagelige atmosfære, der skyldes kombinationen af gennemgående lysindfald, stilfulde elementer og velvalgte materialer. Stueetagen er indrettet med et rummeligt, åbent køkken-alrum. Køkkenet er et elegant og funktionelt eksemplar fra bl.a. uno form med en bordplade af massivt teaktræ, der tilfører varme til den lyse stil. Dernæst kan man se frem til et fint veludnyttet soveværelse samt et badeværelse med bruseniche og vaskefaciliteter. På første sal har man udnyttet taghøjden og ført loftet til kip. Overetagen består af ét stort opholdsrum med glimrende lysindfald fra de mange Velux-ovenlysvinduer.

Et åndehul i gården

Huset er placeret midt i en gårdsammenlægning, hvilket omfatter en stor, parklignende gårdhave bagtil, som bidrager til stemningen, roen og følelsen af privatliv. Når man begiver sig ind gennem porten fra gaden, forstummer byens lyde. Man råder over et tinglyst areal foran huset, hvor der er plads til havemøbler og krukker, mens det resterende af den lukkede og velbeplantede gårdhave er fælles for ejerforeningen.

Nær alle storbyens bekvemmeligheder

Beliggenheden er unik og særdeles attraktiv for bymennesker, der ønsker at bo centralt i Aarhus med muligheden for at trække sig tilbage fra byens liv. I nærområdet ligger Aarhus Banegård side om side med kulturelle seværdigheder, hyggelige restauranter og cafeer samt specialbutikker, og der er også ganske få skridt til torvehandlen på Ingerslev Boulevard. Hvis man derimod trænger til et afbræk fra storbyen, er det oplagt at gå til vandet ved Tangkrogen og Marselisborg Lystbådehavn, hvor fine sandstrande, parker og skove præger omgivelserne.

Afstand til ...

  • Aarhus Banegård2 minutter
  • Indkøb2 minutter
  • Kongelunden 5 minutter
  • Marselisborg Lystbådehavn6 minutter
  • E458 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Jesper Drejer Vernegreen

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser