Rosenørns Allé 3, 8600 Silkeborg

Stor, velholdt byvilla i Silkeborg med udsigt til Remstrup Å og Nordskoven

Det er midt i Silkeborg, at man finder denne store, sjælfulde villa fra 1903. Der er tale om en af bymidtens formodentlig ældste ejendomme, hvor man får 202 kvadratmeter beboelse samt en særdeles brugbar underetage på 55 kvadratmeter. Med en placering i anden række til Remstrup Å og med udsigt over Borgmesterhaven, åløbet og Nordskoven er der tale om en beliggenhed, hvor bylivet og naturen er fuldkommen integreret. Huset har gennem tiden dannet ramme om besøg fra forfattere og fremstår som en velholdt, rummelig base med ufatteligt mange indretningsmuligheder fordelt over fire etager.

Opdateret beboelse i klassiske rammer

Ejendommen er et solidt og charmerende bygningsværk med rødder, der strækker sig tilbage til starten af det forrige århundrede. Facaden, som er blevet malet på ny i 2026, fremtræder lys og præsentabel, og også vinduerne har fået ny maling i 2025.

Bygningen gennemgik en væsentlig renovering af førstesalen i 2000, hvor den blandt andet blev forsynet med nyt tag. Kort tid derefter blev loftsetagen udnyttet, isoleret og beriget med ovenlysvinduer fra Velux, hvilket tilføjede en rummelig dimension til toppen af huset.

I omkring 2005-2006 blev både stueplan og underetage moderniseret. Den østvendte grund er kuperet og anlagt med øje for detaljen. I bunden af matriklen, med udkørsel til Åhavevej, råder man over en praktisk parkeringsplads med plads til tre biler.

Flere boligenheder og plads til fortolkning

I boligen møder man et lyst og stemningsfuldt hjem, hvor pladsen og rumfordelingen opfordrer til at udfolde kreative ideer om eksempelvis udlejning bolig for flere generationer eller en sammenlægning til én samlet og rummelig bolig.

Stueetagen er afsat til et spisekøkken med åben forbindelse til en stue, og der er også to regulære værelser og et badeværelse. Også på førstesalen er der eget køkken i et køkken-alrum foruden to værelser og et badeværelse. Herfra kan man tilgå et ekstra værelse på loftsetagen.

Underetagen, som er i niveau med haven, er yderst fleksibel. Den er indrettet med tre disponible rum, et walk-in-closet og et ekstra badeværelse. Takket være den høje placering af huset på den skrånende grund kan man selv fra dette nederste plan nyde udsigten over åen. Komforten er understreget af gulvvarme i samtlige af boligens tre badeværelser samt i hele underetagen.

En grøn oase i forskudte plan

I tråd med bygningen er haven nydeligt anlagt i plateauer af græs med en sti af chaussésten og høje stensætninger. Frodige hække indrammer grunden og forstærker følelsen af privatliv. Villaen er forøget med udendørs opholdssteder, der omfatter både terrasser og altaner. Fra førstesalen kan man trække frisk luft på altanen, mens stueetagen har udgang til en hævet terrasse, og i parterre forbinder en terrasse underetagen med haven.

Harmoni mellem by og natur

Med bopæl på denne centrale adresse i Silkeborg kan man på ingen tid tilgå alt det, byen og naturen tilbyder. Her udgør Nordskoven og Remstrup Å et naturskønt bagtæppe for tilværelsen. Akkurat på den anden side af Åhavevej ligger Borgmesterhaven, hvor der ingen bebyggelse er, hvilket sikrer udsigten og fornemmelsen af luft omkring ejendommen.

Man befinder sig ganske få skridt fra butikker, spisesteder, kulturtilbud og Silkeborg Station, og alligevel er der fredeligt i nabolaget. Nærheden til Nordskovvej betyder også, at man hurtigt kan koble sig på Silkeborgmotorvejen mod Aarhus.

Afstand til ...

  • Remstrup Å1 minut
  • Nordskoven2 minutter
  • Skanderborg30 minutter
  • Aarhus35 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Oliver Victor Rand

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser