Norsmindevej 166, 8340 Malling
Gennemrenoveret landsted i første række til Norsminde Fjord
Ved Norsminde finder man et gennemrenoveret landsted, der forbinder historiske rammer med moderne komfort. En omfattende modernisering i 2019 og 2020 har fornyet ejendommen fra inderst til yderst, og arbejdet viser stor respekt for den oprindelige gårds karakter. Beliggenheden direkte ved Norsminde Fjord giver en ugeneret panoramaudsigt over vandet og de bakkede landskaber, og på samme tid har man her nem adgang til hverdagens nødvendigheder og kulturlivet i Aarhus. Udelivsmuligheder, en ekstra bolig og en parklignende have er også blandt stedets fortræffeligheder.
Udsigten og det hyggelige nærområde
Huset er tilrettelagt, så udsigten bliver en fast bestanddel af oplevelsen. Fra de store opholdsrum i midten af boligen er udsigten til vandet fuldstændig fri, og da grunden løber helt ned til vandkanten, hvor en privat badebro giver direkte adgang til fjorden, er det svært at forestille sig, hvordan man skulle kunne komme mere i kontakt med den omgivende natur. Man kan se ned gennem fjorden med mark og skov i baggrunden, og fra visse steder på grunden kan man tilmed se Kattegat med Samsø og Tunø i det fjerne.
Nærområdet omkring Norsminde har en levende atmosfære, hvor det maritime og det landlige smelter sammen. En kort gåtur fører til Norsminde Havn med marinaen, sejlklubben og det lokale fiskehus. Den historiske Norsminde Kro ligger ligeledes tæt på og fungerer som et naturligt samlingspunkt, hvor man kan få et godt måltid i smukke rammer. Desuden er der kort afstand til Moesgaard Museum, hvilket giver rige muligheder for kulturoplevelser.
En tilblivelseshistorie med respektfuld totalrenovering
Gården har bevaret sin klassiske udformning med tre længer. Murene er hvide, og taget er sort. Indenfor møder man lyse rum og en gennemtænkt planløsning. Renoveringen har integreret de oprindelige hanebånd i de nye spær, så de står fritlagte i stuen og minder om husets ophav. Der er etableret gulvvarme under alle gulve i både hovedhuset og i annekset.
Svane har leveret elementerne til både køkkenet og badeværelserne, og hvidevarerne er fra Siemens. Stueplanet samler køkken, alrum og stue i et stort, åbent opholdsmiljø. En central pejseindsats fungerer som naturlig rumdeler i stuen, hvor store vinduespartier inviterer lyset indenfor og åbner op mod terrassen.
En fordelingsgang forbinder opholdsrummene med boligens private afdeling. Her finder man tre værelser og et badeværelse med bruseniche, mens det oplagte forældresoveværelse har tilknyttet sit eget af slagsen. Det funktionelle bryggers har egen indgang. Første sal indeholder et stort rum, som man kan anvende til soveværelse, hjemmekontor eller multirum. Fra stueplanet fører en trappe ned til en smuk vinkælder.
Grunden og annekset
Udearealerne underbygger ejendommens naturnære beliggenhed. Den kuperede grund er anlagt som en parklignende have, der strækker sig helt ned til kystlinjen ved Norsminde Fjord. En egen sø på grunden tiltrækker fugleliv og skaber en fredfyldt stemning. Den store, sydvendte terrasse ligger i direkte forbindelse med stuen, hvilket gør det nemt at flytte måltiderne ud i solen, og derudover udvides mulighedsrummet af, at der til ejendommen hører en mark, som i dag er bortforpagtet.
Som nævnt rummer stedet også en ekstra bolig, der er fritliggende på den vestlige side af gårdspladsen. Den er fuldt funktionel i egen ret og toner frem med stue, køkken, badeværelse og soveværelse. Bemærk, at både stuehuset og annekset opvarmes ved jordvarme, og at der på ejendommen er et minirenseanlæg.
Afstand til ...
- Norsminde FjordEt stenkast
- Ajstrup Strand3 minutter
- Nordminde Havn4 minutter
- Indkøb8 minutter
- Aarhus By25 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Jesper Drejer Vernegreen
- Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser