Bjørnsknudevej 64, 7130 Juelsminde

Stort, lyst fritidshus med skøn atmosfære og fuld havudsigt på Bjørnsknude i Juelsminde

Med panoramaudsigt over Kattegat, Lillebælt og Vejle Fjord ligger dette velholdte fritidshus. Fra den store kystgrund på Bjørnsknude i Juelsminde kan man spejde til Fyn, Lillebæltsbroen og Trelde Næs, og ligeledes får man fornøjelsen af en lys og rummelig feriebolig. Ejendommen blev bygget i 1998 og senere udvidet i 2014 af Vision Arkitekter. Der medfølger velplacerede og ugenerede terrasser såvel som en dobbelt garage, der også kom til i 2014 og matcher husets stil.

Kystlandskab, natur og maritim stemning

Bjørnsknude udgør spidsen af Juelsmindehalvøen, og her befinder man sig næsten for enden af en blind vej i et roligt og veletableret sommerhusområde, hvis historie strækker sig tilbage til 1930'erne. Det er sandstrande og kystnær natur, der kendetegner Bjørnsknude, og man oplever en helt særlig stilhed i nærområdet. Kystlinjen indbyder til, at man spadserer hele vejen langs vandet til Juelsminde Havn. Særligt i sommermånederne kommer Juelsminde til sin ret, hvor havnebyen er præget af liv. Juelsminde Havn stiller gode vandsportsfaciliteter til rådighed, og også spisesteder med udeservering samt spændende arrangementer skaber den stemningsfulde atmosfære på havnen. Fra fritidshuset er der blot et par kilometer til havnen og byens tilbud i det centrale Juelsminde.

Udemiljøer i vandkanten

Den 2.020 kvadratmeter store grund sikrer en god afstand til naboejendommene og giver plads til store, åbne græsarealer, der indbyder til udendørs aktiviteter. Huset er omgivet af terrassemiljøer på alle sider, så man dagen igennem kan finde en plads i solen og betragte havet fra flere vinkler. Panoramaet over det åbne hav og himlen ændrer udtryk i takt med vejrets og årstidernes skiften, og man kan let følge med i skibstrafikken. Særligt interessant er den hævede terrasse mod vandet, der med glasafskærmning skaber fornemmelsen af at opholde sig helt nede i vandkanten. Terrasserne består delvist af ipé og tibetanske klinker, og bemærk, at der også er en udebruser.

Lys, luft og en integreret tilbygning

Fritidshuset er oprindeligt fra 1998, men i 2014 blev ejendommen udvidet med en tilbygning, ligesom der blev isat nye vinduer overalt i bygningen. Arkitekturen er nøje tilpasset den kystnære placering med en lav tagrejsning og lyse facader, der harmonerer med omgivelserne. Huset er opført i materialer, der kræver minimal vedligeholdelse.

Planløsningen på 175 kvadratmeter er ligeledes optimal og skabt med et konsekvent fokus på lysindfaldet og udsynet over vandet. Et åbent opholdsmiljø, hvor køkkenet og spisestuen er forenet, udgør husets samlingssted. Her løfter store glaspartier sløret for havudsigten og skaber en glidende overgang mellem inde og ude. Køkkenet er integreret i rummet med en fritstående kogeø og fremstår i lyse nuancer med granitbordplader. En centralt placeret stue forbinder hovedhuset med tilbygningen og giver derudover adgang til et badeværelse og et værelse i den oprindelige del af huset. Tilbygningen rummer yderligere to værelser og et badeværelse, hvoraf det ene værelse er forsynet med et walk-in-closet. Begge værelser har egne terrasseudgange.

Afstand til ...

  • Havet 0 minutter
  • Juelsminde C1 minut
  • Horsens20 minutter
  • Aarhus50 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser