Egå Havvej 25A+B, 1., Egå Marina, 8250 Egå
347 etagemeter i første parket til Egå Marina og Kattegat
På marinaen i Egå finder man denne elegante og særdeles rummelige lejlighed, der især er kendetegnet af den helt eminente udsigt til de vuggende master og det åbne hav i baggrunden. Det storslåede panorama optræder sammen med en bolig i særklasse, hvor forskudte etager, forskellige afdelinger og ugenerede terrasser bliver forenet af en stringent arkitektur og gedigne materialer, der både passer sammen indbyrdes og til den særegne placering med det maritime miljø ret forude.
Udsigten og mulighederne på marinaen
Fra både alrummet og fra stuen på øverste etage er udsigten den mest fremtrædende kvalitet, hvilket i dette tilfælde siger en hel del, når man tænker på ejendommens tårnhøje standard. I forgrunden kan man se de mange hundrede master på bådene, der ligger fortøjet ved marinaens i alt ni broer, og netop på broerne såvel som havnepromenaden er der masser af liv. Især i foråret, når bådene skal gøres klar, og om sommeren, når folk fra nær og fjern besøger havnen. Længere ude, bag den let buede stenmole, som beskytter inderhavnen mod bølgerne i Kattegat, kan man se blåt, så langt øjet rækker, omend landskaberne ved Skødshoved også titter frem i det fjerne.
Nærområdet byder på mere end blot et panorama over vandet. I gåafstand fra adressen finder man det nye havnebad og flere velrenommerede restauranter. Det er tilsvarende muligt selv at have en båd liggende helt tæt på der, hvor man bor, hvilket yderligere understreger det enorme potentiale for alskens naturoplevelser, der også er tilgængeligt i det nære miljø. Det er desuden også værd at bide mærke i, at man er strategisk velplaceret i forhold til alle hverdagens gøremål, eksempelvis skole, dagligvarebutikker og mere til, mens den nemme adgang til storbyen Aarhus også er med til at udvide det i forvejen store mulighedsrum, der følger med en adresse som denne.
Skibsplanker og store vinduespartier
Indretningen strækker sig over to plan med klare opdelinger. På det, der svarer til førstesalsniveau, finder man to separate afsnit, der ligger på hver side af en terrasse. I det vestlige afsnit er et erhvervslokale med tilhørende badeværelse, og på den modsatte side begynder den egentlige bolig, hvor det hele bliver indledt af et stort, åbent køkken-alrum. De klassiske skibsplanker fremhæver den maritime fornemmelse, og ind gennem det brede vinduesparti mod havnen modtager rummet et rigt lysindfald. Selve køkkenet er nydeligt med hvide fronter og stålgreb, mens brændeovnen også bidrager til den gode stemning. Alrummet fortsætter direkte ud på en overdækket terrasse.
Etagen fuldendes af et bryggers og et toilet, og fortsætter man op ad trappen til det øverste niveau, råder man over en imponerende stue, hvor de skrå vægge og de tilhørende trekantede ruder bliver til et designelement. Stuens luftige atmosfære og den fantastiske udsigt er medspillere i hele rummets udstrækning, og herudover er etagen indrettet med to værelser, der vender mod henholdsvis øst og vest. Det østvendte er forsynet med en altan, mens et stort badeværelse med dobbeltvask, brus og kar sætter punktum.
Private uderum og moderne faciliteter
Udearealerne består af de to nævnte altaner samt en privat og ugeneret terrasse, der er placeret mellem erhvervsafdelingen og selve boligen. Den er behørigt afskærmet med matteret glas, og solforholdene er attraktive, da solen kan skinne ind fra sydvest. Til ejendommen hører desuden en garage, og endelig er der to parkeringspladser, som er opdateret med klimavenlige tiltag i form af en ladestander til elbil.
Afstand til ...
- Egen bådplads0 minutter
- Aarhus C20 minutter
- Havet0 minutter
- Lufthavn27 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Thomas Langberg Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser