Mosevænget 13K, Over Hornbæk, 8920 Randers NV

Prisbelønnet ejendom indrammet af natur i Over Hornbæk

Midt i naturskønne omgivelser på en blind vej i Over Hornbæk ligger denne eksklusive og enestående ejendom. Der er tale om en villa fra 2017, som er udført med en særlig detaljegrad, velvalgte materialer og gennemtænkte rumforløb, hvilket har indbragt ejendommen en arkitekturpris. Inde- og udemiljøer er forenet i en åben planløsning, og stilrent, nordisk design gennemsyrer indretningen, hvor hver eneste detalje er velovervejet. Glimrende lysindfald og luftige rumfornemmelser er gennemgående temaer, og til huset hører også en rigt beplantet og japansk inspireret have.

Gennemtænkt ude og inde

Ejendommen ligger højt og ugeneret bag skovbevoksningen. Både byggeteknisk i forhold til terrænet og i kraft af de varme materialevalg fremstår villaen fuldkommen integreret i naturen. Alligevel er det en imposant bygning med unikke og interessante arkitektoniske træk, som er umulig at ignorere. Facadebeklædningen består af kobber, og de to etager er afsat til hvert deres formål. En betydelig del af overetagen er allokeret til et omfangsrigt terrassemiljø med åbne og overdækkede opholdssteder, og man bemærker især den store runddel, der udgør en elegant åbning i taget. Nede i haven er naturen bevaret side om side med en tæmmet og varieret flora af blomstrende buske og små træer. Der er også en havedam med karpefisk. En dobbelt garage med værksted er bygget ind i underetagen og har direkte adgang til boligen.

Lyst, åbent og veldisponeret

Inden døre er boligen kendetegnet af en skarp opdeling mellem opholdszoner og mere private samt praktiske rum. Entréen er i underetagen, hvor et bryggers er til rådighed, og dernæst er der indrettet værelsesafdeling med fire værelser og to badeværelser i alt. Heraf får man en luksuriøs soveværelsessuite med eget badeværelse og walk-in-closet. Etagerne er forbundet af en skulpturel trappe, som er flankeret af glasgelænder og en tremmevæg. Sollyset strømmer ned fra oven på tværs af etagerne og inviterer til at udforske boligen ovenpå.

Beboelsen på overetagen er centreret omkring et åbent opholdsmiljø, hvor stuesektionen flyder sammen med køkken-alrummet. Overalt i hjemmet bidrager glasfacaderne til følelsen af en udvisket grænse mellem inde og ude. De vældige vinduespartier går fra gulv til loft og indrammer køkken-alrummet langs hele sydsiden. I alle retninger er der udsigt til trækronerne, hvilket skaber en følelse af at bo midt i skoven. Selve køkkenet er indrettet med en stor ø, der understreger rummets funktion som samlingssted. Et viktualierum støder til køkkenet, og der er også et toilet og et depotrum. Terrassen er forsynet med et udekøkken, og ydermere er der adgang til en lys havestue.

Naturskøn og bekvem beliggenhed

Mosevænget i Over Hornbæk tilbyder en attraktiv og fredelig beliggenhed, der kombinerer forstadens ro med storslået natur og nærliggende bekvemmeligheder. Dette er et trygt og velfungerende nabolag, der harmonerer med den etablerede børnefamilies behov. Fra adressen er der sikker og kort afstand til Hornbæk Skole såvel som fritidstilbud og indkøbsmuligheder. Ligeledes er der få kilometer til de mange velassorterede kulturtilbud, butikker og spisesteder i Randers centrum. I nærområdet er naturen nærværende og tilbyder rekreative arealer ved Fladbro Skov og Gudenåen, der danner ramme om kano- og kajakture, fiskeri og vandreture langs bredderne. Naturen her veksler mellem store vandflader, tæt skov og åbne engarealer, hvilket fører til et varieret landskab med muligheder for både aktiviteter og afslapning.

Afstand til ...

  • Golfban1 minut
  • E454 minutter
  • Randers C10 minutter
  • Skole5 minutter
  • Aarhus40 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Thomas Langberg Kjærgaard

  • Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser