Højdedraget 22, 8660 Skanderborg

Velplejet C.F. Møller-villa med panoramaudsigt over Skanderborg Sø

Højt hævet over landskabet med udsigt til Skanderborg Sø ligger en fuldmuret ejendom fra 1965, tegnet af arkitekt C.F. Møller. Huset er et tydeligt eksempel på tidens modernisme, hvor lys, luft og funktionalitet er gennemgående temaer. Ejendommen er nænsomt opdateret med stor respekt for det oprindelige arkitektoniske udtryk, og der medfølger en dobbelt carport samt en opvokset have, hvor man kan færdes ugeneret. Beliggenheden forener fredelige, naturskønne omgivelser med overkommelig afstand til byens bekvemmeligheder.

Sø, skov og byliv i det østlige Skanderborg

Placeringen i det højtliggende, lukkede villakvarter på østsiden af Skanderborg Sø er ganske særlig. Herfra har man et betagende udsyn over vandet, byen og skovene, ligesom man dagligt kan observere solens vandring over landskabet mod Ejer Bavnehøj. Inden for gåafstand ligger lystbådehavnen med roklub og vinterbadeklub samt restauranterne Vestermølle og Sølyst, og de omkringliggende skove danner et naturligt afsæt for gå-, løbe- og cykelture. Samtidig er skole, gymnasium og indkøbsmuligheder en integreret del af nærområdet. Fra adressen tager det blot 25 minutter at køre til henholdsvis Aarhus og badestranden ved Saksild.

Karakterfuld arkitektur og private udemiljøer

Ved ankomst til kvarteret bemærker man straks roen og nærheden til naturen. Skov omkranser nabolaget, og grundejerforeningen råder over en fælles naturlegeplads, der er placeret på et græsareal nordvest for ejendommen. På adressen står villaen i hårdtbrændte, gule mursten, som i samspil med den tilbagetrukne mørtelfuge resulterer i facader med et distinkt, arkitektonisk spil. Grunden er indrammet af ældre, opvokset beplantning, der skaber læ og sikrer privatliv. Der er etableret flere terrasser, herunder et loungeområde bag huset, således at man altid har mulighed for at finde sol eller skygge. Fra carporten er der direkte adgang til huset via det moderne bryggers fra 2023.

Materialevalg, lys og rumfornemmelse

I boligen møder man gennemtænkte materialevalg, naturlige lysindfald og luftige rumfornemmelser. Gulvene består hovedsageligt af brede, olierede planker, og overalt i stueetagen er der gulvvarme. Det lyse køkken fra HTH er udstyret med sorte granitbordplader, nyere hvidevarer fra Siemens og Miele samt en støjsvag Thermex-emhætte. Køkkenet udgør et samlingssted i hjemmet med åben forbindelse til stuen, hvor der er plads til samvær såvel som fordybelse. Bemærk, hvordan sollyset strømmer ind gennem vældige vinduespartier, og to steder er der udgang til terrassen. Et centralt element i boligen er den svævende trappe med massive egetræstrin, som binder etagerne sammen, mens de originale døre på første sal med Arne Jacobsen-greb i rustfrit stål understreger detaljegraden.

Stueetagen blev malet på ny i 2025, og to regulære værelser, et badeværelse og et gæstetoilet fuldender rumfordelingen i dette plan. På første sal kommer man til endnu en stor stue med loft til kip, brændeovn og synlige hanebånd. Herfra har man adgang til en hævet terrasse, som er orienteret mod søen og aftensolen. Endelig er der to værelser og et badeværelse fra 2022 på overetagen.

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Oliver Victor Rand

  • Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser