"Illerup Søgård", Krogdalsvej 6, 8660 Skanderborg

Ekstraordinært stor landejendom med plads til det hele nær Ry og Silkeborg

Komplet ugeneret i det åbne landskab mellem Ry og Skanderborg ligger denne anseelige landejendom. Her er historisk byggestil kombineret med tidssvarende, energieffektive løsninger, og med et jordtilliggende på godt 9,7 hektar samt omfangsrige udbygninger henvender stedet sig til dem, der ønsker at integrere bolig, fritidsinteresser og erhverv. Den samlede bygningsmasse giver plads til liberalt erhverv, dyrehold og andre pladskrævende hobbyer, alt imens man bosætter sig i kort køreafstand fra byens bekvemmeligheder.

Landligt, naturskønt og bekvemt

Ejendommen er placeret i det midtjyske landskab mellem Skanderborg og Ry. Udsigten er præget af bugtende marker, så langt øjet rækker, og man kan også ane de store, dybe skove, der kendetegner området, som er en del af Søhøjlandet. Fra ejendommen har man kort afstand til naturskønne udflugtsmål i kuperede skovarealer omkring det omfattende, forbundne søsystem.

Uagtet den ugenerede, landlige beliggenhed er infrastrukturen hensigtsmæssig, og man tilgår hurtigt hverdagens fornødenheder. Nærmeste skole og daginstitution finder man i Bjedstrup, mens et rigt udvalg af indkøbsmuligheder, spisesteder og kulturelle seværdigheder er til rådighed i henholdsvis Skanderborg og Ry. Begge byer kan man køre til på bare ti minutter, mens større østjyske knudepunkter som Aarhus, Silkeborg og Horsens ligger inden for en radius af omtrent 30 kilometer. Ydermere er motorvejsnettet let tilgængeligt.

Bindingsværksbyggeri med flere boligenheder

Gården blev opført i 1840 og præsenterer sig i en klassisk byggestil med bindingsværk, stråtag og en pigstensbelagt gårdsplads. Den arkitektoniske historie er velbevaret, omend hele herligheden løbende er istandsat og moderniseret. Senest har man udskiftet en betydelig del af stråtaget. Ejendommen er endvidere forsynet med jordvarme, et luft-til-vand-anlæg samt et solcelleanlæg på 28 kW, hvilket sikrer en energieffektiv husholdning.

Udover hovedhuset på 277 kvadratmeter er der tre særskilte boligenheder i den ene længe. Det er en struktur, som muliggør flerfamiliebrug, udlejning eller en kombination af privatliv og erhverv. Stueetagen i stuehuset er indrettet med et centralt køkken-alrum og en dagligstue samt to værelser, to badeværelser og et viktualierum. Førstesalen er afsat til yderligere tre værelser. I den vestligste længe er der etableret et dedikeret erhvervsafsnit med kontor, bryggers, badeværelse og dobbelt carport.

Endeløse udfoldelsesmuligheder

Grundarealet består af mere end 9,7 hektar. Foruden den omkringliggende agerjord er der indrettet et vidtstrakt og parklignende haveanlæg med faciliteter, der understøtter et aktivt friluftsliv, herunder shelter, bålplads, volleybane og en zipline. De tilhørende udbygninger markerer sig ved deres volumen og fleksible anvendelsesmuligheder. En hal på hele 1.100 kvadratmeter står frit på grunden, og for hesteinteresserede er den oplagt at konvertere til ridehal. Dertil kommer et værksted på 350 kvadratmeter, som også rummer potentialet for at blive en hestestald. Ejendommen understøtter således en bred vifte af muligheder for den rette køber.

Afstand til ...

  • Ry Stationsby10 minutter
  • Skanderborg10 minutter
  • E458 minutter
  • Aarhus25 minutter
  • Horsens30 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser