Fiskerhusvej 13, Ry, 8660 Skanderborg
Indbydende landsted på omfangsrig naturgrund ved Gudensø syd for Ry
Syd for Ry finder man denne landejendom i et kuperet naturområde, hvor man råder over 21,1 hektar med skov, marker og et privat søstykke ved Gudensø med 400 meter søbred. Det klassiske, røde murstenshus er opført i 1937, og siden 2006 har stuehuset gennemgået en omfattende renovering med opgraderinger af både komfort og energiløsninger. Der medfølger en muret udbygning med værksted samt et maskinhus. Historikken tæller blot tre ejere, og rammerne er understøttet af egen vandboring, jordvarmeanlæg og solceller med tilknyttet batteripakke.
Naturskønt i Søhøjlandet
Ejendommen er forankret i Søhøjlandet, hvis karakteristiske, kuperede terræn og udbredte skovarealer definerer omgivelserne. Det er et landskab, der dikterer en særlig ro. Få hundrede meter fra huset ligger Gudensø, der indgår i det store vandsystem og fungerer som bindeled til Mossø og Gudenåen. Fra vandkanten kan man stævne ud på søen med egen båd og sejle den direkte vej ind til Ry. Det naturrige miljø danner en optimal ramme om friluftslivet, både på grunden og i nærområdet. Derudover følger der med ejendommen en god jagt, som byder på mange typer småvildt, og større klovbærende vildt i form af dåvildt og kronvildt.
Mens man roligt kan sejle til Ry, tager det heller ikke mere end fem minutter at køre til byen. Ry rummer mange fornødenheder, aktiviteter og seværdigheder, og byen imødekommer alle fra turister til bosiddende børnefamilier. Særligt havnen er et livligt knudepunkt, der samler alt fra turistbåde til kanoer, ligesom spisesteder og iskiosker bidrager til den hyggelige atmosfære. Ry stiller ligeledes gode skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter til rådighed for børnefamilien.
Klassisk arkitektur på vidtstrakte arealer
Grundens 21,1 hektar udgør en varieret palet af skov, dyrkbare marker og græsarealer. Terrænet løfter sig ved søstykket og danner et plateau med vid udsigt over Gudensø, og ved søbredden er der også et lille stykke med strand, hvor man sætter båden i vandet. Omkring bygningssættet er arealerne enkelt anlagt med gårdsplads og haveanlæg, og sidstnævnte består hovedsageligt af græsplæner og terrassemiljøer. Stuehuset står i en klassisk arkitektur med røde teglsten og hvide dannebrogsvinduer. Taget er fornyet for omtrent 10 år siden i forbindelse med renoveringen af overetagen, og i 2025 blev to tredjedele af bygningens vinduer udskiftet. Den supplerende bygningsmasse tæller et udhus med værksted og vaskerum samt et maskinhus, der understøtter ejendommens drift og opbevaringsbehov.
Opdateret beboelse med historisk charme
Inden døre møder man en stemningsfuld stueetage med glimrende lysindfald og en praktisk rumfordeling. Entréen giver adgang til en stue og to værelser, hvoraf det ene værelse er med eget badeværelse. Stuen er med pejseindsats og ligger i åben forbindelse med yderligere en stue, og i begge rum ses sildebensgulve i en mørk, varm nuance. Et charmerende, lyst landkøkken støder til pejsestuen på modsatte side, og i forlængelse heraf ligger et praktisk grovkøkken med plads til viktualier. Endnu et badeværelse fuldender stueetagen i den ene ende af huset, hvor man også kan tilgå en vestvendt terrasse. Bemærk, at der er gulvvarme i størstedelen af stueetagen.
Bevæger man sig til første sal, ankommer man til en voluminøs stue på reposet, hvor synlige bjælkekonstruktioner og gennemgående lysindfald beriger atmosfæren. Der er også to døre ud til en solrig, hævet terrasse, som udgør overdækningen for terrassen nedenunder. Endelig rummer overetagen et østvendt værelse.
Afstand til ...
- Den smukke naturLige udenfor
- Ry5 minutter
- Indkøb5 minutter
- Ry station5 minutter
- Aarhus25 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Niels Kristian Helbo Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser