Stærevej 2, Handrup, 8400 Ebeltoft

Arkitektonisk veludført fritidshus med panoramisk naturudsigt i Handrup

Midt i Nationalpark Mols Bjerge, højt hævet på en skrånende naturgrund i Handrup, finder man dette moderne fritidshus fra 2023. Herfra åbner landskabet sig i en vidtrækkende panoramaudsigt over naturen og vandet, der føles integreret i boligen via vældige vinduespartier. Den gennemtænkte arkitektur sikrer, at man befinder sig fuldstændig ugeneret, mens man får det fulde udbytte af udsigten og lyset både ude og inde.

Byggestil på landskabets præmisser

Fritidshuset er opført med en klar intention om at udnytte terrænet optimalt. Huset er placeret så højt på skråningen som muligt for at fremhæve udsigten, og den diskrete niveauforskydning tilføjer dynamik til både inde- og udemiljøer. Ejendommen fremtræder i sort, og inden døre skifter atmosfæren til et lyst udtryk. Det fremgår blandt andet af de brede Dinesen-planker af douglasfyr, der understreger en gennemgående brug af naturmaterialer i boligen. Der er i det hele taget en afdæmpet ro og enkelhed over materialerne, som tilsvarer naturen udenfor.

Form og funktion forenet

Planløsningen er simpel og funktionel, og så snart man træder ind i entréen, bliver man opmærksom på udsigten, som følger med ind i huset. Omdrejningspunktet er det åbne opholdsafsnit, hvor stue og køkken er i forlængelse af hinanden. Køkkenelementerne fra Svane er udført i bejdset egetræ, og denne designlinje er videreført i det meste af hjemmet, ligesom Dinesen-gulve og markante loftshøjder er gennemgående elementer. Vinduespartier indrammer landskabet og lader sollyset strømme frit ind i rummet, og en brændeovn beriger både stemningen og temperaturen på kølige dage. Tre rummelige værelser og et stort badeværelse med bruseniche fuldender rumfordelingen.

Uderum med udsigt og private fornemmelser

Et stort terrassemiljø i flere niveauer omkranser huset, hvilket giver mulighed for at følge solens bane hen over dagen. En overdækket lækrog er etableret under husets udhæng, og på en anden afskærmet del af terrassen finder man en udebruser og et vildmarksbad. Den store, kuperede naturgrund kræver ingen vedligeholdelse, da den bevidst er bevaret som en direkte forlængelse af de naturskønne omgivelser.

Nationalpark og kystkultur

Handrup er et veletableret område på nordsiden af Ebeltoft Vig, hvor der er liv året rundt. Her befinder man sig i et bakket landskab præget af dramatiske istidsbakker, der skråner ned mod vigens rolige vand og fine sandstrande. Fra denne matrikel er der gåafstand til vandet og Handrup Strand i bunden af vigen. I modsatte retning mod nord er det i højere grad store, dybe skove og frodige engdrag, der kendetegner omgivelserne, hvor man finder Egsmark Plantage og fuglereservatet ved Stubbe Sø. Udsigtspunkterne Agri Bavnehøj og Trehøje er oplagte udflugtsmål, hvorfra man kan se langt over Mols, Kalø Vig, Ebeltoft Vig og Kattegat.

I nærområdet ligger der også mange stemningsfulde landsbyer, beværtninger og seværdigheder. Det tager ikke mere end ti minutter at køre til Ebeltoft, hvor der er et hyggeligt havnemiljø samt et rigt udvalg af butikker og spisesteder, spændende museer og velbevarede historiske bygninger.

Afstand til ...

  • Sø & skovEt underhåndskast
  • Ebeltoft10 minutter
  • Maltfabrikken9 minutter
  • Aarhus Lufthavn16 minutter
  • Aarhus41 minutter

Vil du kontaktes?

Mægler

  • Niels Kristian Helbo Kjærgaard

  • Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland

ANDRE KIGGER PÅ ...

FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?

Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.

  • SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?

    Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.

    Bestil salgsvurdering
  • KUNDEUDTALELSER

    Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.

    Se kundeudtalelser