Gudenåvej 58, Voervadsbro, 8660 Skanderborg
Historisk ejendom ved Gudenåen med to boligenheder og mulighed for erhverv
Denne ejendom er en del af det tidligere mejeri i landsbyen Voervadsbro lige syd for Mossø og ligger på en stor grund, der grænser op til Gudenåen. Den historiske bygning er fra 1911, og i 1974 blev den ombygget af arkitekt Peter Bysted. I 2019 og 2023 blev ejendommen renoveret på ny. Stedet er oplagt til erhverv, eksempelvis kursusvirksomhed eller bed & breakfast.
Natur i baghaven
Man ankommer via indkørslen til det gamle mejeri, hvor indgangen til boligen er i hjørnet af gårdspladsen. Her bor man tilbagetrukket med orientering mod naturen bagtil. Grunden er sydvendt og støder op til åbne overdrev langs med Gudenåen, hvilket bidrager til en rolig atmosfære og følelse af privatliv. Udsigten er på alle måder naturskøn, og da haven følger åens forløb, nyder man udelivet i selskab med svaner, ænder og kvidrende småfugle. I sommerhalvåret sejler mennesker i kanoer og kajakker også forbi grunden. Ydermere får man flere opholdssteder at vælge imellem, heriblandt et drivhus.
Rummelig bolig med karakter
Ejendommen udstråler gedigen byggekvalitet med røde murstensfacader, gesims og et valmet, rødt tegltag fra 2019, som er med svaj. I forbindelse med tagudskiftningen i 2019 blev der også lagt fast undertag og efterisoleret, og vinduerne på overetagen blev skiftet. Inden døre er de to etager opdelt i særskilte boligenheder med hvert deres køkken-alrum samt badeværelser og værelser i rigelige mængder. Overalt i boligen ser man unikke arkitektoniske detaljer, og forskudte niveauer i planløsningen skaber naturligt adskilte sektioner, hvor man får lyst til at gå på opdagelse. Lyset strømmer ind i samtlige rum, og dem, der vender mod syd og øst, får også det optimale ud af udsigten.
I 2023 skete der en større renovering i stueetagen, hvor der blev lagt pitchpine-plankegulve i stuen og køkken-alrummet, og badeværelserne blev også moderniseret. Stuen og køkken-alrummet udgør et åbent og sammenhængende opholdsmiljø, hvor en markant pejs af Cortenstål fungerer som rumdeler. I forbindelse med køkkenet er der et viktualierum, og der er også adgang til en afdeling med to værelser og et badeværelse. Fra stuen tilgår man et større soveværelse med eget badeværelse, og endelig er der et gæstetoilet og et bryggers. Et stort værksted og et endnu større lokale med ovenlysvinduer bidrager til indretningsmulighederne og opfordrer til aktiviteter med pladskrævende hobbyer eller erhverv. På første sal er der hele ni værelser, to badeværelser og et køkken-alrum.
Blandt skove og vandløb i Søhøjlandet
Voervadsbro er en aktiv landsby med et engageret lokalsamfund, hvor landsbyforeningen arrangerer fælles aktiviteter og sammenkomster. Landsbyen er en del af Søhøjlandet, hvor anseelige skove, søer og vandløb kendetegner omgivelserne og indbyder til udflugter. Området er spækket med vandreruter, hvorfra man oplever naturen på nært hold. Én af ruterne følger Gudenåen mod nord og fører til Sukkertoppen, hvor der er en betagende udsigt over Mossø.
Alligevel går man ikke på kompromis med nærheden til hverdagens fornødenheder. Lige ved matriklen er der et busstoppested, hvorfra man kan tage bussen til Voerladegård Skole på syv minutter. Overkommelige afstande er der også til indkøbsmuligheder og andre tilbud i de større nabobyer, og ligeledes tager det blot et kvarter at køre til Skanderborg.
Afstand til ...
- Gudenåen0 minutter
- Aarhus35 minutter
- Motorvej10 minutter
- Skanderborg15 minutter
- Lufthavn48 minutter
Vil du kontaktes?
Mægler
Thomas Langberg Kjærgaard
- Indehaver | Ejendomsmægler, Øst- og Midtjylland
ANDRE KIGGER PÅ ...
FANDT DU IKKE HVAD DU SØGTE?
Vores store netværk kan komme dig til gavn – lad os kontakte dig, når vi får din drømmebolig til salg.
SKAL VI HJÆLPE DIG VIDERE MED DINE BOLIGDRØMME?
Udover vores vurdering af prisen på din bolig giver vi dig en opdatering på markedet samt vores rådgivning om, hvordan din bolig eventuelt kan salgsoptimeres.
Bestil salgsvurderingKUNDEUDTALELSER
Vi lever i vidt omfang af ”mund til øre”-metoden i form af henvisninger fra tidligere kunder. Hvis du ikke kender nogen, der har handlet bolig gennem LILIENHOFF, kan du her se, hvad tidligere kunder har sagt.
Se kundeudtalelser